Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tils h j ære
729
T i I s t a a
Tils kjære, v. vagjat, tilskjære
læder, biftasid vagjat.
Tilskud, s. lasse, foruden det
rste Indskud mun der gjøres et
ilsk ud, æreb mi auddal
mafsujuv-im læ darbašuvvu dal vela lasse.
Tilskuer, s. gæeadægje; gæcce.
Tilskyde, v. 1,vækketet; 2,
ad-t; 3, bigjat, naar enhver tilskyder
■ qet, go juokkaš adda, bigja
mai-gen.
Tilskyden, s- 1, vækketæbme;
addem; 3, bigjam.
Tilskynde, v. 1, giftet, giftalet;
gettit; 3, viggatet, der er i
Men-■sket en Drift, som tilskynder det
:-dse at ville fremad, olbmu sist
rgam læ, mi su alelessi audas
jvllui giftal, viggat.
Sv. kiddotet.
Tilskyndelse, s. i,giftem;
gif-læbme, giftalus; 2, gettim; 3,
vig-itjebme; viggatus, Naturens,
Hjer-isoy Verdens Tilskyndelser, luondo,
•mo ja mailme giftalusak,
vigga-l;ak. ’
Sv. kiddotes.
Tilslaa, v. vuovddet, ved
Aue-inen blev Huset mig tilslaaet,
auk-snast saddai viesso munji
vuvddu-j’vum.
Tilslag, s. vuovddem; jeg fik
Islaget, munji vuvddujuvui.
Tilslutte, v. 1, dappat; 2,
ekkat. Tilsluttet, adj. obbo, ei
Multet Menneske, som bestandigen
t uden 31 a al og Mæle, obbo olmuš,
§te alelessi sagatæbme ja javotekki
oo. Obbovuot.
’V. 1, tappet; 2, puodot.
Tilslutning, s. i, dappam; 2,
i’kkam; 3, særvvamvuot; 4,
oft-s iujubme; 5, siettadæbme, der
fin-<i’ nu en nærmere Tilslutning Sted
fülem dem, lagab særvvamvuot,
oftstattujubme, šiettadus læ dal sin
gaskast.
Tilsløre, v. 1, gofčat; 2,
ciek-kat.
Tilsløring, s. 1, gofcam; 2,
ciekkam.
Tilsmile, v. mogjat gæsagen.
Tilsmudse, v. duolvvadet.
Tilsmudses, duolvvat.
Tilsmudsen, s. duolvvadæbme.
Duolvvam.
Ti Isne, v. muottet.
Tilsnige sig, v. i, suolet,
ciek-kosist-; 2, gavvelvuoda cada fidnit.
Til smgelse, s. 1, suolemes
fid-nim; 2, gavvelvuoda cada fidnim.
Til snøre, v. garrat.
Tilsnøren, s. garram.
Tilspidse, v. čokkat.
Sv. čorrotet.
Tilspidsning, s. cokkam.
Tilspigre, v. giddanavllit.
Ti l s pi gr in g, s. giddanavllim.
Tilspærre, v. giddadappat; 2,
caggat.
Sv. puodot.
Tilspær ring, s. giddadappam.
Tilspørge, v. l,jærrat; jæratet;
2, gačcat, jeg tilspurgte ham, sust
jerrim, jæratim gačcim; de bleve
tilspurgte, si jerrujuvvujegje,
jæratuv-vujegje, gaccujuvvujegje.
Sv. kacčet; kacatet.
Tils pørgsel, s. jærram;
jæra-tæbme; 2, gačcam.
Tilslaa, \. dovdastet, tilstaar
du eller nægter du din berjauqne
Daad? dovdastakgo daihe
bietta-lakgo dam dakkujuvvum dago? 2,
miedetet; 3, addet, man har
til-staaet ham større Løn, Frihed, si
læk miedetam addet sunji stuorrab
balka, luovosvuoda, astelvuoda.
Sv. 1, tobdestet; 2, metetet; 3,
vaddet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
