Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udholde
TS6
Udjævne
holdt Proven, gæccalusast son bisoi,
bidi. Bringe til at udholde, 1,
duod-dodet, jeq skal bringe ham til al
udholde at være her, duoddodam su
orrot; 2, bisotet; 3, bidetet.
Sv. 1, killet; 2, kierdet; 3, pissut;
4, pintet; 5, staiket; 6, tarjet.
Ud hol den, s. i, gillam, det var
en magelos Udholden, dat
værded-inættom gillam læi.
Udholdelig, adj. l,gilatatte; 2,
hæg adneiii lakkai; 3, balitægje; 4,
duoddom lakkai; 5, bisotatte; 6,
bi-detægje.
Udholdende, adj. 1, gillavas,
vi skulde være taalmodiqe og
udholdende, gierdavajak ja gillava^ak
mi galggašeimek læt; 2, savrre,
udholdende i at arbeide og lære, savrre
barggat ja oappat, oapatet; en
utrættelig og udholdende Flid,
vaibba-mættom ja savrre ælsarvuotta; 3, bi—
sovaš; 4, bistavas; 5, bindde. Være,
blive udholdende, 1, savrrot;
sav-rasmet; 2, bissot; 3, bisstet; 4,
bind-det. Gjøre udholdende, savrrodet;
savrasmattet; 2, bisotet.
Udholdenhed, s. l,gilIavasvuot;
2, savrrevuot; 3, bissomvuot;
biso-vasvuot; 4, bisstemvuot; bistevašvuot;
5, binddemvuot. ,
Udhugge, v. 1, cuoppat, han
huggede Kjødet i Stykker, biergo
bittai mield čuopai; Skoven er
aldeles udhuggen, muorak læk buokak
cuppujuvvum ; 2, roggat, udhugge
Figurer i Marmor, govaid marmori
roggat, cuoppat; ndhugne og støbte
Billeder, cuppujuvvum, roggujuvvum
ja leikkujuvvum govak.
Sv. 1, čuoppet; 2, skulpet,
skul-petum ja leikotum kove.
Udhugning, s. 1, čuoppam; 2,
roggam. Udhugninq i en Skov,
cuo-patak.
Udhule, v. 1, goppat; 2,roggat
roggastuttet; 3, gajakastet; 4, goaiv
vot. Udhules, roggastuvvut.
Sv. 1, koppet; 2, kuovat.
Udhuling, s. goppam; 2, rog
gam; roggastuttem; 3, ga3akastem
4, goaivvom. i, goppe; 2, roggei;
3, roggastubme.
Udhungre, v. 1, nælggodet; 5
han saa udhungret ud, nælggehabm
sust læi.
Sv. nælgotet.
Udhungr ing, s. nælggodæbnn
Udhvile sig, v. 1, vuoiqadet; !
vuoiqastet, naar vi faa udhvilt o:
ville vi gaa videre, go vuoiijadar
vuoiqastain læp de viddasabbuid vas
3ep; 3, om Dyr, livadet; 4, omjor.
adnukættai orrot. Udhvilet, om Dy
vuonjes, vuoqes, den, som har ta
hvilt Ben skulde kjøre först, gæ
vuorjes hærgge læ, galgasi auda
vuogjat.
Sv. 1, vuoiqastet; 2, læggastet;
livast orrot. Ojeves poco.
Udhvilen, s. 1, vuoiqadæbmi
2, vuoiijastæbme; 3, livadæbme;
vuonjesvuot.
Udhænge, v. olgus hængaste
udhænge en Tavle, taval olgus hær
gastet.
Udhængning, s. olgus hær
gastæbme.
Udi, præp. sist.
Sv. sis, sisne, sin, sinne.
Udjage, 1, olgus, erit agje
ajetet; 2, -vuojetct, de bleve udjagt
af Byen, gavpugest si agjujuvvti’
jegje, aje-, vuojetuvvujegje.
Udjagelse, s. 1, olgus, erit agjer,
ajetæbme; 2, -vuojetæbme.
Udjævne, v. l,jevddet; 2,jalg.
git; jalggedet; 3, njulggit, den Tit
er blevet udjævnet ti! begge Parte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
