Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ulåste t
813
Ulme
Ulastet, adj. laitekættai.
! Ulave, s. rajotesvuot. Bringe i
. Ulave, moivvit; moivasuttet. Komme
i Ulave, moivašuvvat.
Sv. 1, hemse; 2, inalske; 3,
moi-vem. Komme i Ulave, 1,
henisano-vet; 2, malsketet; 3, moivanet; 4,
hæiret.
Uld, s. 1. ullo, karde og spinde
i Uld, ulloid dagjit ja badnet; 2, aivan.
Sv. ullo.
Ulden, adj, ulloi; ullo-, uldne
: Klæder, ullo, villost dakkujuvvum
bif-s tasak.
Sv. ullost; ullost takkatuin.
Uldtraad, s. 1, laigge; 2, sorte
1 Uldlraade til Islet i Grene,
eappo-idak.
I,. Uldvæver, s. ullogodde.
I Ulegemlig, adj. rubmastæbme,
Irubmastaga, et ulegemligt Væsen,
■ ubmastaga sivnadus; -kættai,
Sjæ-\ lens ulegemlige Natur, sielo
rub-fe maskættai luonddo. Rubmaštaga.
Rub-fe maskættaivuot, Sjælens og Englenes
ft Ulegemliglted, sielo ja engeli
rub-£ maskættaivuot.
I Uleilige, v. 1, vaivedet; 2,
vuor-I jat.
Uleilig hed, s. 1, vai ve, gjøre
en Uleilighed med noget, gæsagen
ivaive dakkat mainagen; 2, bartte,
jeg geraadede i den Uleilighed, dam
f barttai saddim.
I Sv. vaive.
Ulempe, s. 1, unokasvuotta; 2,
» vaivve; 3, bartte.
I Ulempelig, adj. 1, unokas; 2,
r vaivalas; 3, garaslagan.
i Ulidelig, adj. 1, gillamættos; 2,
gierdemættos, en for mig ulidelig
Pine, munji gilla-, gierddemættos
gifse; 3, goallos. i, -mættoset; 2,
i: goalloset. 1, -mættosvuot; 2,
goal-I losvuot.
Sv. 1, i kierdetatte; 2, i killeni
nieren.
Ulidendes, adj. 1, goallos; 2,
laitas. 1, goalloset, 2, laittaset. 1,
goallosvuot; 2, laitasvuot.
Ulig, adj. 1, i oft (lakkai); i oft
(lakkasas); 2, i oft (muodosaš),
Sønnen er ulig Faderen, bardne i læk
ace oft lakkasas, muodosaš; 3, i oft
(habmasaš), disse Søskende ere
hverandre meget ulige, dak veljacak æi læk
oft muodosa^ak, habmasa^ak
gaska-næsek; Baand af ulige Farver,
bad-dek, mak æi læk oft ivnasagak; det
ser ikke uligt ud til Regn, læ gussto
arvvehabme.
Sv. 1, preutak; rievtak; 2, i akta
muotok.
Uligt, adv. 1, i oft lakkai; 2,
boasstot.
Ul i g hed, s. i oft lakkaivuot, o. s. v.
Ulige, adj. 1, i oft, være af ulige
Alder, i læt oft agest; de to ere af
ulige Alder oq Kundskab, æva læk oft
agest, oapost; oft akke, oappo
sod-nust i læk; 2, i oft dassaš; 3, inoadde;
4, moadde-, ærralagas.
Ulige, adv. 1, moadde lakkai; 2,
i oft lakkai, ulige delt, i oft lakkai
jukkujuvvum; 3, sagga, ulige mere
formuende, sagga javalabbo.
Ulighed, s. ærotus, Uligheden
imellem dem er stor, ærotus sin
gaskast stuores læ; 2, i oft lakkaivuot.
Uligeartet, adj. 1, i oft lagas;
2, i oft nallalaš.
Uligeligen, adv. 1, i oft lakkai;
2, vuoiggadmættoset.
Ulige sindet, adj. 1, i oft
lun-dulas; 2, i oft miellalas.
Ulivssaar, s. jabmemhavve.
Ulivssag, s. hægasse.
Ulme, v. cakkat, Livet ulmer
endnu, hæg cakka ain; jeg saa at
Brandene ulmede, oidnim raddid cak-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
