Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V a r in
843
Ve
bivvel. Bivvelvuot. Som lel bliver
varm, bakkanagis. Bakkanagisvuot.
Sv. 1, pakes; 2, lægges; 3, pivales;
4, uljos. 1, pakanet; 2, lægganel;
3, luketet; 4, pivaset.
Varmt, adv. 1, bakkaset;
2,lieg-gaset; 3, bivvam lakkai, klæde sig
varmt, bivvam lakkai jecas garvotet;
4, ælsaret, tale varmt for en Sag,
ælsaret aSše, ašše audast sardnot.
Varme, s. 1, bak; bakkavuot, kom
ind i Varmen og vær ikke længere
i i ule i Kulden, boade baka sisa ja
ale sat olggon oro bolašin; 2, liegga,
Medisinen skal ikke være i Varmen,
dalkas i galga liegga sist orrot; lie—
gasvuot; 3, bivvam, bivvamvuot, jeg
■ har endnu Varmen i mig, ain
biv-I vamvuot must læ; biftelvuot; 4,
ælsar-I vuot, hatt talede med f’arme den
I Fattiges Sag, ælsarvuodain son
sard-: nomen læi vaivaš olbmu bællai.
r Sv. 1, pak; 2, pival; 3, uljo.
Varme, v. 1, bakadet; 2, liggit,
varme Brgstet, liggit radde, lieggadet;
3, varme ved Ilden, baittet dolast,
dola ald; 4, suddet; sudašuttet; 5,
om Klæder, biftet, den Klædning
varmer godt, dat bivtes burist bifta;
i varme Hænderne ved Ilden,
gie-daides biftet dolast; 6, oavgetet.
Varme sig, njavvat, ved Ilden varmer
man sig, olmus dola gaddest njavva;
Haren varmer sig i Solskin ved en
Sten, njoamel bæivadakkan gædge
gurast njavva; njavvaget. Som
varmer godt, biftel.
Sv. 1, paketet; 2, læggetet.
Varmen, s. 1, bakadæbme; 2,
liggim; lieggadæbme; 3, bailtem; 4,
suddem; sudašuttem; 5, biftcin; 6,
oavgetæbme.
Varp, s. Sv. varpe,
i Jrarpe, v. duoppadet.
Sv. 1, vestet; 2, keutet.
Varsel, s. i, væigas; 2, vai vas.
Sv. vabd.
Varselsord, s. 1, varotus-; 2,
cuiggitus sadne.
Varselsstemme, s. i, varotus-;
2, cuiggitus jedn.
Varselsrøst, s. 1, varotus-; 2,
cuiggitus jedn, en advarende
Varselsrøst, cuoigodægje, cuigitus,
varotus jedn.
Varsko! interj, varot jeccad!
Varsko, v. diedetet, diedo addet.
Varsle, v. 1, diedo, diettevassi
addet; 2, goččot, jeg blev varslet at
møde, goččujuvvim boattet; 3,
cuoi-godet.
Varslen, s. \, diedo, diettevassi
addem; 2, goccom; 3, cuoigodæbme.
Varsom, adj. varogas.
Varoga-sat. Varogasvuot.
Sv- vahrolt.
Varle op, \. balvvalet.
Vaske, v. bassat, vaske Smndsen
af sit Legeme, duolvaid rubmaš ald
erit bassat; bassalet, os mig Vand
op at jeg kan komme til at vaske
mig, goiste munji čace vai bæsam
bassalet; giv ham Vand at han kan
vaske Hænderne, adde sunji cace vai
giedaides basaballa.
Sv. passat, passatet.
Vasken, Vaskning, s. bassam;
bassalæbme.
Vaskeklud, s. basaldak.
Vassen, adj. 1, vætas; 2, saivad.
Bli ve vassen, vættat. 1, vættaset; 2,
saivadet. l,vætasvuot; 2, saivadvuot.
Sv. smage vassen, cacitet.
Va ter sot, s. caccedavd, have
Valersot, čaccedavdast læt.
Sv. cacepuocelvas.
Va ter sot lig, adj. caccedavdast
buocce.
Sv. cacepuoces.
Ve, interj, voi, ve mig! voi munji!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
