Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
857
Vild lirad
bo Folk, juokke goppestlæk olbmuk;
2, vuoppe, i Indsøer ere Vige,
jav-rin læ vuoppe; 3, luoft; 4, vake.
Fuld af Viger, goppai.
Sv. 1, luokt; 2, kova; 3, sæva
mokke.
Vige, v. 1, gaiddat, han vilde
ikke vige ud af Iluset, der var gjort
istand for Køerne, i son daltom
gaid-dat viesost, mi rakaduvvuin læi gusi
varren; gaiddalet, vig lidt længere
undaf! gaiddalastaüik olggolækkas,
gukkebuid! vige af fra den rette Vei,
rieftes gæino mield erit gaiddat; den
ene faar vige for den anden, nubbe
i færtte nubbe audast erit gaiddat; 2,
i: garrot, jeg maa vige for dig, fertim du
audast garrot; 3, vuolgget; 4,
man-I nat erit, da veg Herrens Aand, da
i veg Trost og Glæde fra dem, de
gai-dai, manai hærra vuoii], jedditus ja
! illo sin lut erit.
Sv. 1, mecanet; 2, pignonet.
Vigen, s. 1, gaiddam; 2, garrom;
3, vuolggem; 4, garrom.
Vigtig, adj. 1, vægjel, Daaben
er et vigtigt Middel, gassta læ
væ-gjeles gaskoabme; det er for mig et
vigtigt Anliggende, dat munji læ
væ-gjelis ašše; 2, dæddel.
Sv. 1, losses; 2, nannos; 3, aines.
Vi g ti gen, adv. 1, vægjelet; 2,
dæddelet.
Vig lighed, s- 1, vægjelvuot, det
er en Sag af Vigtighed, vægjelis,
I vægjelvuoda ašše læ; 2, dæddo;
dæd-! delvuot.
Viking, s. mærrarievadægje.
Vikle, v. 1, giessat, vikle Flaget
om Stangen, giessat flaga muora birra;
vikle noget ind i Papir, giessat papar
birra; 2, vierbbat, vikle noget om en
Stok, maidegen muora birra vierbbat;
3, njammat, vikle Renslyngen om
Haanden, njammat gilti suoppan; 4,
gargotet. Vikles op, los, garggit.
Sv. kæselet.
Viklen, s. 1, giessam; 2,
vierb-bam; 3, njammam; 4, gargotæbme.
Garggim.
Vild, adj. 1, væittalas, vilde
Li-denskaber, væittalas halidusak, en
vild Dreng, væittalas bardne, det
vilde Hav, Daab, Skrig, væittalas,
appe, cuorvvoin, bišškom, en vild
Ørken, Skov, væittalas mæcce, vuobme;
2, sivotæbme, fore et vihlt Liv,
væittalas, sivotes ællem ællet;
væide-lesj 3, luotto, luoddo, han troede del
var en vild Fugl og begyndte at
jage, son gaddai luoddo lodde læi
ja bivddegodi; luodos, vilde Dyr,
Mennesker, luodos olbmuk, spirik;
Mennesket i dets vilde Tilstand,
ol-nius su luoddo, luodos dillestes; 4,
mæce, vildt Dyr, Træ, Svin, mæcce
spiri, muorra, spidne; vild Honing,
mæcce honing; 5, a, et vihlt Dyr,
navdde; 6, b, fuoddo; 7, c, godde,
en Vildren. ltaabe i vilden Sky,
hui saggarak barggot. Blive vild,
goddasket, om tamme Ren, som blive
vilde. Vildt, fuoddobierggo.
Sv. l,væitok; 2, mecek; 3,kodde;
4, vilde Dyr, a, aleh; 5. b, luotok.
Vildt, 1, luotoki-; 2, vaisi piærgo.
Vild, vildt, adv. 1. væiltalassi;
væittalasast; 2, fure vild, cajedet,
fare, gaa vild i Ørkenen, cajadaddat
mæcest; boassto gæinoid mannat; lede
en vild, čajedattet; boassto gæinoid
gæsagen čajetet, boassto gæinoi mield
doalvvot; aibas, en vild fremmed
Mand, aibas amas olmuš; paa et vildt
fremmed Sted, aibas amas baikest.
Sv. fare vild, I, cajanet; 2, ejet.
Vildhed, s. væittalasvuot.
Vil db r ad, s. fuoddobierggo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
