Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vildbrad
858
Ville
Sv. 1, luotoki-; 2, vaisi piærgo.
Vilde, Vildelse, s. dagje, tale,
handle i Vildelse, oaive dajest læt,
dajest buoccet; dagjom. Tale, handle
i Vildelse, dagjot, dagjomen læt.
Vildes, v. cajanet.
Vildfarelse, s. 1, cajadus, for
at oqsaa jeq kan komme ud af
Vildfarelsen, vai monge saddam
čajadu-sast erit; cajedæbme; čajadaddam ; 2,
mæddadus.
Sv. 1, čajenes; 2, ejem; 3, meddem.
Vi l d farende, adj. cajedægje,
vildfarende Vandringsmænd,
Lærdomme, cajedægje jotteolbmuk,
oapa-tusak.
Sv. cajaneje.
Vildførende, adj.se vildledende.
Vildlede, v. 1, čajedattet, han
blev vildledet af sin Frygt,
čajedat-tujuvui balostes; 2, boassto gæinoid
čajetet; 3, boassto gæinoi mield
doalv-vot; 4, vildledes, boassto gæino ala
šaddat.
Vildledelse, s. 1, cajedattem;
2, boassto gæino cajetæbme; 3,
boassto gæino mield doalvvom.
Vildrede, s. 1, moivve; 2,
moi-vasubme; 3, sækkanæbtne.
Vildskab, s. se Vildhed.
Vildsom, adj. čajedatte.
Vildspor, s boassto luodda,/ø»-e
en paa Vildspor, gudege boassto
luodai ala doalvvot; komme, geraade
paa Vildspor, boassto luodai ala
šaddat.
Vildtvoxende, adj. mæcest
sadde, vildtvoxende Træer og Blomster,
mæcce muorak ja lædek.
Vilkaar, s. I,æft0, paa det
Vilkaar, dain ævto ala; 2, loppadus,
han maatte underkaste sig ocj indgaa
haarde Vilkaar, vuollanet son ferti
ja lossis Ioppadusai vuollai mannat;
3, mærredæbme; 4, paa Vilkaar,
oaivvai, paa det Vilkaar vil jeg gjøre
Forbund med Eder, dam oaivvai
aigom dinguim siettadus dakkat; 5,
dille, hjælpe sin Næste til al
forbedre sine Vilkaar, guoiines vækketet
dilles buorredet. Gjøre, sætte
Vilkaar, æftadet. Uden Vilkaar,
æv-totæbme. Ævtotesvuot.
Sv. 1, meretem; 2, sæto; 3, vuoke,
i slette Vilkaar, vaivcs vuoken.
Vilkaarlig, adj. 1,
æftomiella-las; 2,-dattolas, Menneskets
vilkaarlige Handlinger, olbmu
æftomiella-las, æftodattolas dagok; 3, iccalas;
4, ješvaldalaš; 5, jeslovines, ut gjøre
ganske vilkaarlige Forandringer,
jesvalddalas nubbastusaid,
nubbastu-said jesloviiiæsek dakkat.
Vilkaarligen, adv.
l,æftomiel-lala33at; 2, -dattola|§at; 3,
jesvald-dala33at; 4, jeslovines; 5, su jecas
buorren adnem mield.
Vilkaar lighed, s. 1,
æftomiel-lalašvuot; 2, -dattoinvuot;
-dattolas-vuot; 3, ješvaldalašvuot; 4, su jecas
buorren adnemvuot.
Ville, v. 1, dattot, de ville ikke
laane, æi læk dattomen luoikkat; han
vil have Datteren med, son datto
nieid guoibmen; er det til at ville?
jogo dat dattomest læ? vi begyndte
al ville have vort Barn tilbage,
dat-togodime mannaine ruftud; uden at
ville det, dain datokættai; 2, aiggot,
hvem vil du tale med? jeg vilde
tale med dig, gæn aigok, datok don
sagaidassad? du sagaidassam aigušim,
datušim; jeg formaar ikke at leve,
jeg vil til at dø, im væje ællet,
jab-met aigom; Biskvisterne ville til at
brænde, duorgak aiguk buollat;
hvorfra Veiret vil komme, gost dalke
aiggo dakkat; han vilde gjerne have
sin Løn, Bogen, aiguši, datusi galle
balkas, girje; hvad Bog er det du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
