Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vred
868
Vriste
njudnjadet. Gjøre vred, 1,
moara-tattet; moarraskattet; 2, suttadet,
sut-toduttet; 3, nerppaskattet.
Sv. morak.
Vredt, adv. i, sultaset.
Vrede, s. 1, moarre, du skal ikke
fare frem med Vrede, ik galga mori
mænnodet; 2, sutto; 3, vasse, kalde
Guds Vrede over sig, Ibmel moare,
vasše bagjelassis goččot; gjøre noget
i Vrede, moarest, saltost, vaššest
maidegen dakkat; vække og formilde
ens Vrede, olbmu moare, sutto, vašše
boftet ja gæppedet; ytre sin Vrede
imod nogen, moares gæsagen čajetet,
gudege vuosstai eajetet.
Sv. more.
Vredagtig, adj. se vredladen.
Vredes, v. 1, moarrat;
moarra-sket, jeg vredes paa mig selv,
moar-raskam jes aldsim; 2, suttat, du skal
ikke vredes, blive vred, vi ville ikke
gjøre dig vred, ik galga suttat, æm
moi aigo suttadet, suttoduttet;
suttoi-duvvat; 3, vašsasket, han vredes ikke
paa sig selv, i vasšaska aldsis; vredes
ikke! ale vaSSask, moarrask!
vaššai-duvvat; 4, nerppasket.
Sv. moralet; inoratuvet.
Vredladen, adj. 1, moarrai; 2,
Sultadakis,iV/e/j♂e>i finde de vredagtige
siq fornærmede, ideligen klage de over
hverandre, alelessi suttodakis olmuk
moarrai mannek, si vaiddelek nubbe
nubbe ala; 3, vaššai, Bjørnen er ikke
altid lige tilbøjelig til at blive vred,
guovéca i læk alelessi oft lakkai
vas-šai. i, moarraivuot; 2,
suttodakis-vuot; 3, vasšaivuot.
Vrid, s. 1, vuovddecarvotak,
Vrid i Maven; 2, -goikotak.
Sv. 1, coive kaikot; 2, nape
tuo-ratak.
fride, v. bodnjat, vride sine
Hænder, giedaides bodnjat; vride
Vandet af Klæder og Saft af Bær,
caee biftasides sist, ja laftadas murji
sist erit bodnjat; vride Halsen,
ras-sta bodnjat cæppat; vride sig som
en Orm, bodnjat jecas dego matto;
bodnjagattet. Vrides, bodnjaget;
bodnjasuvvat.
Sv. podnjet; podnjelet.
Vriden, Vridning, s. bodnjam;
bodnjalæbme.
Vrimle, v. i, giccat, der
vrimler af Fiske i Havet, guolek
gicca-jek mærast; gicaidet, der vrimler
af Mgg, cuoikak gicaidek; lade vrimle,
gicatet, Gud lader Havet vrimle af
Fiske, Ibmel gulid mærast gicata; 2,
gicurdet, gi33urdat, gimsurdet, der
vrimler af Mennesker paa Jorden,
af Fiske i Havet, af Fugle i Luften,
olbmuk gimsurdek ædnam ald, guolek
mærast, loddek aimost; 3, der
vrimler af Mennesker, hui ollorak olbmuk
læk.
Vrimlen, s. giccam,
gicai-dæbme; 2, gicurdæbme.
Vrimmel, s. ollovuot, Folke- og
Bornevrimlen, olbmui ja inanai
ollovuot; vi tilbede ham midt i Naturens
glade Vrimmel, mi rokkadallap su
gasko aimo illolas ollovuoda.
Vringle, v. bodnjat, bodnjalet.
Vrin g len, Vringleri, s. bodnjam;
bodnjalæbme.
Vrinske, v. burssket, Hesten
vrinsker, hævos bursska.
Vrinsken, s. bursskem.
Vrippen, adj. i, æddolas; 2,
suttodakis. Blive vrippen, l,æddot;
2, dosbmot. Gjøre vrippen,
æddo-dct. 1, æddolas lakkai; 2,
suttodak-kaset. 1, æddolasvuot; 2,
suttodakis-vuot.
Sv. mosketakes.
Vrist, s. luoinas.
Vriste, v. rottit, vriste en Kaar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
