Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V ae I (I i g
871
V ae il il v
Vældig, adj. 1, valddalaš; 2,
væ-galaS, en vældig Fyrste, valddalas,
vægalas raditijægje; 3, fainolas. 1,
valddala^at; 2, vægala^at; 3,
famo-Ia3?at. 1, vægalasvuot; 2,
valdda-lašvuot; 3, famolašvuot.
Sv. vekses.
Fælge, v. valljit
Sv. 1, valjet; 2, saldet; 3, vælge
Ord, pakoit ocet.
Fæli g, adj. 1, særralas; 2,
væ-lck. 1, særrala§£at; 2, væleket. 1,
særralas vuot; 2, vælekvuot.
Fælt, s. være i Felten,
doatta-luvvut.
Fælte, v. I, fierrat; fierralet, 2,
gobnianet, Baaden, Slæden væltede,
vanas, geris gobmani; jeg har væltet
engang for paa delle Sted,
gobma-nam, fierralam læm auddal dam
bai-kest; 3, vælte sig, om ßolyeme,
læddot; 4. gærrat, llolyerne vælte
»i sig imod Strandbredden, barok
led-1 duk, gerrik gaddai. 1, fieratet;
fier-ralattet, vælte Slædene, ßaadene,
i geresid, vadnasid fierralaltet;
fier-raldattet, Finden vælter, haster det
■ overende, bieg fierraldatta dam;
gob-inatet, vælt ihhe Faml over dig, ale
gobmatalla čace bagjelassad;
gobma-: nattet. Fælle sig,\, fierataddat, hvad,
hvorfor vætte 1 eder paa Jorden?
maid fierataddabækket ædnamest? 2,
fieradet, han vadier, hasler sig i
Sovne, son fierad oadededin.
Tilbøjelig til at vælte, fieradakis,
fiera-dakis geris, vanas. Fieradakisvuot.
Sv. 1, vuolmestet; 2, jollertet.
»’ Fælte sig, 1, jolloret; 2, væucetet.
Fæltning, s. 1, fierram;
fierra-, læbme; 2, gobuianæbine. 1, læddom;
2, gærrain. 1, lieratæbine;
fierralat-[tem, fieraldattein. 1, fierataddam; 2,
fieradæbnie; 3, fieratak, ogsaa et Sled,
hvor man vælter; hvor tier er en
bråt Bahhe sher Ftellning, gost
rades vielttc de šadda fieratak.
Fæmmelig, adj. fasste, ett
væmmelig og ulægelig Sygdom, fastes ja
buorredniæltos davd. Fasstet.
Fa-stesvuot.
Sv. 1, vaste; vaslok; 2, ntaikok;
3, paddat, paddok.
Fæmmelse, s. fastasæbme.
Sv. kokoles.
Fæ mm es ved, v. fastaSet, man
maa væmmes vetl saadanne
Uterligheder, daggar nuosskevuodaid
fert-tijek olbmuk fastaset.
Sv. 1, podnjot; 2, kokot; 3,
va-staliaddet, vasten adnet.
Væn, adj. lieggos.
Vænne, v. 1, harjetet, vænne
Bomene til sig, harjetet manaid
aldsis; vænne Menneskene af med
Uly-tliyhed og Uorden og til Ly dit/lied
og Orden, æppegullolasvuodast ja
si-votesvuodast olbmaid gullolasvutti ja
sivvovutti harjetet; 2, vuokkadattet,
strængt Arbeide har vænt mig til
Brændevin, garra barggo læ
vuok-kadallam muo buollevidnai; 3, vænne
(lohhe) til sig, sieftadet, vænne Børn
Hl sig med Mad, borramuššaiguiin
manaid aldsis sieftadet; 4, æiddadet,
vænne ei Barn ifra Brystet, mana
njijest(njigin)erit æiddadet;
5,duovg-godet, naar vænner hun Barnet fra ?
dolla duovgod mana erit? 6, botkkil,
Moderen vænner Barnet af ædne
boatket mana. Va-nnes, blive vant
til, 1, harjanet, jeg er ihhe vant til
stærke Drikke, im læk harjanam garra
jiikkamussaidi; da vænnedes Folket
uformærkt lil at ti/slaa ham større
og større Rettigheder, de sadde
olbmuk aicekættai harjanam, harjetuvviini
sunji stuorrab ja stuorrab famo addet
bagjetassasek) vant til, vetl noget,
harjanam niasagen; vant til at leve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
