Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ø ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ore v ærfc
886
Ore
öreværk, Orepine, s.
bællje-bavčas.
Sv. pelji naulates.
Örevox, s. bælljegasse.
Örk, Örhen, s. 1, mæcce, Reisen
igjennem Sinais Örhen, inatkke Sinai
mæce čada; 2, luotto, Renerne ere
i den vilde Örhen, luodost læk
boc-cuk; naar Renerne ikke skulle stadt
paa den Renbg, da ere de gaaede ud
i den vilde Örken, go dam sida æi
læs dæivvam dak hærgek, de manne
luottoi.
Sv. l,mece;cækto niece; 2,vuoude;
3, vuome.
örkenbebo er, s. 1, mæcce ælle;
2, mæcceolmus. »
Örkesløs, adj. 1, bargo-; 2,
fidnotæbme, -taga; 3, joavdelas; 4,
asstel, fri for Forretning. Gaa,
være ørkesløs, joavdeluššat.
Sv. pargotebme.
Örkesløshed, s. l,bargotesvuot;
2, fidnotesvuot; 3, joavdelasvuot; 4,
asstelvuot.
Örn, s. goasskem.
Sv. 1, kokkem; 2, arnes.
Orne flugt, s. goasskemgirddem.
Urnevinge, s. goasskemsoagja.
Örred, s. 1, guvčča; 2, dabmok;
3, valas.
Sv. tabmok.
Öse, s. gufse.
Sv. 1, kokse; 2, kauča.
Öse, v. 1, goaivvot, hvorfor øse
I ikke op Suppen? manne æppet
goaivo mallasid? vi øste Saltet,
Kornet op i Tønder, varpali sisa
saltid ja gornid goaivoimek; vi øste
Karret tomt, goaivoimek litte
guo-rosen; 2, goisstit, øse op Suppe,
liema goisstit; øs mig lidt Vandl
goiste munji cace! 3, øse Vand ud
af Raader, almastet; 4, læikkot; 5,
golgatet; 6, ævdarussat, (ødsle) han
øser Penge ud, son ævdarussa
rudai-guim; 7, fidnit; 8, oamastet, lian
indbildte sig, at have øst al Verdens
Visdom, son gaddi, atte obba
mail-me visesvuoda son fidniin, oamastam
læi. Golggat, Regnen øste ned af
Himmelen, arvve golggamen læi
al-mest » være ude i et øsende Regn,
olggon læt hui sagga, stuorra arvest,
arve audast.
Sv. 1, koivot; 2, koistet; 3, haustet.
Ösen, s. 1, goaivvom; 2,
gois-stim; 3, almastæbme; 4, læikkom;
5, golgatæbme. Golggam.
Ösekar, s. havskar.
Sv. haustakare.
Öst, s. 1, bævcca, i Öst, ifra
Öst, bævca guovlost; bævcald; mod
Öst, østerud, bævcas, bævcas
guvl-lui; 2, iddedes guovllo. Gaa om til
Öst, om Veiret, bævcadet.
Sv. lulle; østerud, luks; ifra Öst,
lulde. Fare østerud, lullestet.
Österland, s. 1, bævcca-; 2,
iddedes guovlo ædnam.
Sv. lulelande.
Östenveir, Östenvind, s.
bævc-cabieg.
Sv. lulat piæg.
Ö ster landsk, adj. 1, bævcca-;
2, iddedes guovlo ædnam,
østerlandske Sæder, bævcca-, iddedes guovlo
ædnam davek.
Sv. lulle, lullek.
Österlide, s. 1, bævcca-; 2,
iddedes guovllo.
Östkant, s. 1, bævcca-; 2,
iddedes guovllo.
Östlig, adj. bævcca, østlige
Vinde, bævcca biegak.
Öve, v. 1, harjetet, øve sig i Sprog,
harjetet jecas gielaidi, harjetet aldsis
gielaid; han er en, som stræber,
arbeider paa at øve sig, harjetaddc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
