Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved dette arbeide har jeg sat mig et dobbelt maal, at levere
en monografi over norsk marmor i sin almindelighed og samtidig
at fremlægge et bidrag til det nordlige Norges geologi. Af denne
sidste grund er medtaget enkelte afsnit — saaledes om Nordlands
eruptiver, jemmalme og fjeldkjædens orografiske bygning, — som
staar i temmelig periferisk forhold til marmoren, men hvilke afsnit
forhaabentlig i nogen grad vil kunne udvide kjendskabet til fjeldbyg-
ningen i det nordlige Norge.
Om mine undersøgelser i marken maa jeg udtrykkelig gjøre
opmærksom paa, at tiden har været mig altfor utilstrækkelig til at
bereise hele det saa udstrakte distrikt. Nordlands amt er paa
37.96B km2, lidt større end de sex mindste søndenfjeldske amter,
Smaalenene, Akershus, Jarlsberg og Laurvik, Nedenæs, Lister og
Mandal samt Stavanger amt tilsammen; eller, maalt med andet maal,
Nordlands amt er større end Belgien eller Holland og næsten lige
saa stort som Danmark eller Schweiz; afstanden fra syd til nord i
Nordlands amt er i ret linje 510 km., som fra Kristiania til Namsos
eller fra Berlin til Wieri. — Da hertil kommer, at min gjerning i
Nordlands amt for en væsentlig del har været koncentreret paa stu-
dium nogenlunde i detail af de vigtigste malm- og marmorfelter (Su-
litelma, Fauske, Næverhaugen, Dunderlandsdalen, Bosmo, Sørranen,
Svenningaasen, desuden forekomster af krommalm og jernmalm paa
mange øvrige steder og endelig de næsten utallige marmorlag),
har den generelle geologiske befatning ofte været indskrænket til et
minimum. Videre maa det erindres, at den detaillerede topografiske
kartlægning ikke er skredet længere mod nord i Nordlands amt end
nu i de allersidste aar omtrent til polarkredsen (desuden kart-
lagt noget af Lofoten); for den øvrige del af amtet, saaledes for
Gildeskaal (fig. 49), Salten (kartplanche no. 3), Steigen (fig. 34) og
Ofoten (kartpl. no. 2), har jeg været henvist til kun et høist primi-
tivt topografisk grundlag (P. A. Munchs kart fra 1853, i maalestok
1:700.000; P. Nissens nyere reisekarter, i maalestok 1:800.000;
desuden J. A. Friis’s „Lappekart“ over Ofoten og endelig sjøkar-
terne, som dog ofte er temmelig mangelfulde). — Hvilke vanskelig-
heder, der stiller sig iveien for geologisk kartlægning, naar man
ikke har det fornødne topografiske grundlag, kan kun den rigtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
