Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa enkelte af de hvide marmorsorter fører en del mikroskopisk
fin rutil1).
Naar man opvarmer den himmelblaa Yedaa-marmor til 100°
eller lidt derover, forsvinder den blaa farve lidt efter lidt, og
efter afkjøling er og blir marmoren aldeles hvid.
Ved den røde Leifsæt- eller Le vgafl-marmor forholder det
sig derimod paa en noget anden maade; vistnok taber den røde
farve sig ved længere tids opvarmning til noget over 100° eller
ved kortere opvarmning til 300°, — eller rettere, ved opvarm-
ning blir marmoren lysegraa, kun med et yderst svagt stik i
det rødlige, — men naar stykkerne blir kolde igjen, kommer
den røde farve tilbage med neiagtig samme nuance som før2).
Først naar man opvarmer til nær under kalkspatens dissocia-
tionspunkt (uddrivningen af kulsyren), blir den røde farve fuld-
stændig destrueret, kommer saaledes ikke tilbage, naar marmor*
stykkerne er afkjølede.
Den blaa farve er altsaa mere flygtig og mere sensibel end
den rode, — og hermed maa staa i forbindelse, at den blaa
farve (i alle fald fra Vedaa) forholdsvis hurtigt forsvinder ved
at ligge i luften, den røde derimod ikke.
Ogsaa de gule farver, f. ex. hos den ct/ronfarvede kalkspat-
marmor og den cré»;tfarvede dolomitmarmor, skyldes formentlig
organiske forbindelser, og ikke — eller i alle fald kun rent
underordnet — nogen jern- (eller mangan-)gehalt. Det viser
sig nemlig, at der ikke er nogen proportionalitet mellem inten-
siteten hos den gule farve og marmorens jerngehalt; saaledes
er den crémegule tone hos den analyserede dolomitmarmor fra
Hammarfald (anal. no. 6), med 0.053% jernoxydul, meget stær-
kere end hos den analyserede preve af dolomitmarmor fra Fu-
’) En noget lignende rød (kjødrød) tone møder man undertiden ogsaa
hos kalkspat (med lav jern- og mangangehalt) fra de Arendal’ske
jernmalmgruber. — Samtidig kan ogsaa paapeges, at rød marmor
leilighedsvis ogsaa optræder i grundfjeldet (i Komstadfeltet) og i de
trondhjemske skifere (Haugan ved Inderøen); den røde farve er saa-
ledes ikke specifik karakteristisk for den nordlandske glimmerskifer-
marmor-gruppe.
2) At det faktisk forholder sig saaledes, har jeg verificeret ved gjen-
tagne forsøg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
