Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne grovkrystallinske kataklas-marmor — ligeledes den
ordinære kontakt-kalkspatmarmor, med rette konturer mellem
kalkspatindividerne og med iliggende fremmede mineraler, der
udmærker sig ved krummet overflade og tilrundede hjørner, —
betegnes ved et „løst korn“ og er derfor ikke brugbar som
marmor. Undtagelsesvis møder man hertillands dog ogsaa solid
og fast kontakt-kalkspatmarmor, saaledes fleresteds (Granaas,
Kulstadsjøen osv.) i Yefsenfeltet og enkelte partier paa Rug-
aasnæsset i Velfjorden, hvor dog marmoren har været under-
kastet begge slags metamorfoseprocesser, først regional- og
senere kontaktmetamorfose.
De forskjellige lag af krystallinsk kalksten i grundfjeldet
udmærker sig ved noget vekslende struktur, idet enkelte nærmer
sig mere mod den kontaktmetamorfoserede (fig. 7), andre mod
den regionalmetamorfoserede kalkspatmarmor (fig. 2). De frem-
mede mineraler, granat, vesuvian, augit, skapolith, osv., altsaa
i korthed det samme mineralselskab (s. 27) som i den kontakt-
metamorfoserede marmor, betegnes ogsaa i grundfjeldets kalklag
(f. ex. ved de Arendal’ske jernmalmforekomster) ved de samme
slags tilrundede, tilsyneladende „ansmeltede“ kanter og hjørner
som i den vanlige kontaktmarmor (s. 58), og denne slags grund-
fjeldsmarmor er derfor relativt „les i kornet“.
Andre marmorlag i grundfjeldet derimod, saaledes fleresteds
i Kornstadljord-feltet paa Nordmøre og i Borgund og Giske paa
Søndmøre (bygningsstenene i Borgund- og Giske-kirkerne), fører
kun en ganske uvæsentlig tilblanding af fremmed mineral (nem-
lig lidt kvarts, skjæv feldspat, glimmer, titanit, apatit osv.), og
her er strukturen omtrent som hos den vanlige nordlandske
kalkspatmarmor (fig. 2).
Forøvrigt vil jeg ikke undlade at paapege, at jeg ikke har
gjort strukturfenomenerne hos grundfjeldets kalklag til gjen-
stand for noget særdeles omfattende studium.
Aarsagen til alle de ovenfor beskrevne strukhireiendommelig-
heder maa søges dels i de forskjelligartede chemiske og fysiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
