- Project Runeberg -  Norsk marmor /
68

(1897) [MARC] [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

eller om opsagning i plader, ligeledes med maslcine, gaar det
praktisk talt ligesaa fort med dolomitmarmoren som med kalk-
spatmarmoren (man kan holde samme akkordpriser ved begge
sorter). Poleringen derimod falder, som vi i et efterfølgende
afsnit skal omtale, en del vanskeligere ved dolomitmarmoren.
Ved profileret og saget eller finsleben — men ikke poleret —
overflade kan de forøgede udgifter, som dolomitmarmorens haard-
hed medfører, omtrent sættes ud af betragtning, i alle fald naar
arbeidet sker med maskine; paa den anden side frembyder den
noget forøgede haardhed den fordel, at dolomitmarmoren — naar
den besidder den fornødne kornfasthed — er mere modstands-
dygtig mod slitage, f. ex. i trappeopgange.

I forbindelse med ovenstaaende kan vi ogsaa fremhæve, at
hvad der nærmest betinger marmorens betydelige anvendelse i
arkitekturens og møbel industriens, til en vis grad ogsaa i billed-
huggerkunstens tjeneste, er den lethed, med hvilken dm lader sig
bearbeide, — og specielt er marmoren saa let at, sage og at
polere. Heri ligger den store forskjel mellem marmor paa den
ene side og de haardc bergarter, som granit, syeuit, augitsyenit
(saakaldet „labrador“), porfyrbergarter, jaspis osv osv. paa deu
anden. En plade af marmor sager man flere gange saa hur-
tig og saa billig som f. ex. en plade af granit1).

Lignende haardhed — eller blødhed — som marmoren har
ogsaa serpentinen, der dog har den ulempe, at den ikke tager saa
god politur som marmoren, at den oftest er stærkt aaret, og at
den i længden ikke taaler at staa i fri luft uden at slaa sprækker2).
Til gjengjæld har serpentinen, i alle fald fra mange lokaliteter
(som f. ex. Smulen, se under Inderøen), en værdifuld egenskab

*) Marmor sages med vanlig kvartssand. granit derimod bedst med
jernsand. — Om prisforskjellen mellem saget og poleret plade af
marmor og af granit se s. 122.

2) Dette er i alle fald tilfælde med den sachsiske serpentin (fra Zob-
litz), som tidligere hos os anvendtes i ganske stor udstrækning til
gravmonumenter. Hermed har man dog nu næsten aldeles holdt op

i vort land. idet ældre serpentin-monumenter. som man ser paa

kirkegaardene, næsten altid er opsprukne og følgelig stygge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:53:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nomarmor/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free