Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vand, som senere i vort klima fryser til is — forholdsvis hurtig
medfører, at saadan marmor blir løs og smuldrende.
Det maa forøvrigt strax her paapeges, at porøsiteten ikke
er noget absolut, men et relativt begreb; marmor aldeles fri for
porøsitet er ikke kjendt, og selv den bekjendte carrariske mar-
mor — statuario, blanc clair og blanc P — er lidt porøs, om
end vistnok kun i ganske liden grad. Dette fremgaar ikke
alene af de i det følgende omhandlede prøver, men det er og-
saa noget, enhver kan overbevise sig om ved f. ex. at gaa
rundt i slagterbutikker, hvor man har diskplader af marmor,
og hvor kjødet i alle fald undertiden lægges lige ned paa ste-
nen. Hvor diskpladen er af den vanlige graaskyede hvide
Carrara blanc clair, vil man efter et par aars forløb kunne se
nogle lys graagule flekker lige under der, hvor kjødet eller
flesket har ligget; og disse flekker lader sig ikke vaske bort.
Denne slags marmor er forøvrigt saa yderst lidet porøs, at
flekkerne ikke blir synderlig fremtrædende, og de penerer ikke
i nævneværdig grad marmorens friske og vakre udseende.
Ganske anderledes stygge var nogle diskplader, som jeg leilig-
hedsvis saa i en fedevarehandel, af hvid nordlandsk dolomit-
marmor, taget fra de øvre dele af Furuli-bruddet; og saadanne
diskplader kan være et tilstrækkeligt vidnesbyrd om. at forvitret
og porøs marmor ikke maa anvendes.
Ved de udenlandske tekniske prøvebureauer. f. ex. i Char-
lottenburg ved Berlin, i Munchen, Zurich osv., undersøger man
bergarterne paa porøsitet derved, at man lader afslaaede sten-
biter (eller polerede terninger) ligge det fornødne antal timer i
vand, og saa veier man stenbiterne før og efter neddypningen;
differencen er det opsugede vand. Denne prøve kan være no-
genlunde effektiv, hvor det gjælder at bedømme, i hvilken grad
bergarterne kan opsugesmuds; anderledes derimod kan sagen stille
sig, hvor man skal undersøge faren for forvitring ved opsuget vand,
som senere fryser til is. Her maa man, som fremholdt, bl. a. af
prof. L. Tetmajer (Zurich), i forskjellige tyske fagskrifter1),
l) Se ogsaa en artikel af prof. W. C. Brøgger “Om anvendelsen af natur-
lig sten i vorhusbvgningskunst“, Teknisk Ugeblad. marts og april 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
