Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
man hos marmoren maa stille ganske anderledes skarpe fordrin-
ger til frihed for porøsitet end hos de vanlige øvrige bergarter
Forholdet lige over for forvitring i fast fjeld.
Vi maa her holde ud fra hinanden modstandsevnen mod to
forskjellige slags agencer, nemlig paa den ene side de chemiske
og paa den anden de fysislce (mekaniske). Ved de mekanisk
destruerende kræfter (som iudsugning af vand og luft, udvidelse
ved opvarmning og sidst, men ikke mindst, sprængning ved
frost) er det hovedsagelig sammenbindingen mellem de enkelte
korn, som blir svækket; ved de chemisk angribende kræfter
(navnlig den opløsende evne af kulsyreholdigt vand, videre og-
saa angreb af syrer som humussyre, svovlsyre osv.) gaar det
derimod ogsaa ud over massen i sin helhed. altsaa ikke kun
over sammenhængen mellem kornene, men over kornene selv.
Som vi allerede ovenfor (s. 26) har gjort opmærksom paa, er
dolomitspat meget mere modstandsdygtig i chemisk henseende end
kalkspat; dolomitmarmor kan følgelig i meget bedre grad end kalkspat-
marmor holde stand mod alle de i naturen virksomme chemiske kræfter.
At det virkelig forholder sig saaledes, illustreres meget
smukt ved dagoverfladens beskaffenhed hos Levgafl-marmoren
Fig. 11.
Løvgafl-marmorens ordinære
fjeld-overflade; dolomitspaten
stikker frem i takker og pig-
ger; kalkspaten derimod er
forvitret til dybe „dale“.
(Skrivfeil paa tegningen: længdemaalet skal ikke være 5 m, men
0.5 m).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
