Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar der handles om den norske marmors holdbardhed, bor
man, fordi marmor og marmor kan være to temmelig forskjel-
lige ting (s. 93—94), lægge hovedvægten paa, hvorledes norsk
marmor faktisk liar holdt sig gjennem aarhundreder; og her kan
vi fremlægge erfaring fra mange gamle norske marmorkirker osv.,
at solid grovkrystallinsk norsk kalkspatmarmor ypperlig taaler vort
klima (ude paa landsbygden; om forholdene midt inde i Kristi-
ania har man ikke nogen erfaring).
Til nærmere oplysning herom skal vi omhandle nogle af de
vigtigste, ældre og yngre marmorkirker i vort land1). — Det
forudskikkes, at de fleste af vore ældste stenkirker er byggede
paa den maade, at der af kvaderhuggen eller ganske raat til-
huggen sten er sat op to mure (kistemure), med mellemrum en
fod eller lignende, og saa er dette mellemrum bleven fyldt med
smaasten og kalk, som dannede et overordentlig stærkt kit; den
hele mur er paa denne maade oftest bleven omkring 1.5 m tyk.
— De korte historiske oplysninger i det folgende er hovedsage-
lig hentede fra N. Nicolaysens „Norske Fornlevninger“ (1862—66)
og prof. L. Bietrichsons „Kort Oversigt over de norske Kirke-
bygningers Historie112).
Vi begynder med det nordlige Norge-.
Den gamle Gildeskaal kirke, hvis estre del, ved koret, er
omkring 600 eller 700 aar gammel, medens den vestre del er
senere tilbygget, er hovedsagelig opfert af lysegraa, grovkornet
marmor. Stenen har holdt sig meget godt, hvor den er lagt paa flad-
siden (med horizontal lagning); et par steder sees dog ogsaa stenblokke,
som — meget uforstandig — er sat paa kant (med vertikal lagning), og
her har frosten tildels sprængt blokkene op efter skiktfladerne. — For-
uden marmor er i murene ogsaa benyttet noget glimmerskifer og anden
bergart. Kirken, som nu ikke længere benyttes, da den er for liden,
har i en aarrække været rappet med tynd kalkpuds baade udvendig og
*) Den i det følgende givne opregning af norske marmorkirker er ikke
komplet, men i alle fald tilstrækkelig til at give besked om mar-
morens holdbarhed.
-) Do anvendte stilarter falder i følgende afdelinger: 1 Rundbuestilen.
996—1184; a) den angelsaksiske periode, 996—1066 (ex. paa stilarten.
Trondenæs kirke); b) den anglonormanniske periode, 1066—1184 (ex.
Hamar domkirke). 2 Spidsbuestilen, den gothiske periode, 1184—1537,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
