- Project Runeberg -  Norsk marmor /
118

(1897) [MARC] [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

marmor, med relativ god struktur og udbrudt paa meget stort dyb
under dagen, om en aarrække netop paa grund af sin chemiske
natur kan komme til at faa et vist marked til bygningsbrug.

Det er ogsaa den hvide dolomitmarmor, som allerede nu
har faaet nogen anvendelse som faqadesten (s. 125—127); med
udvalget her maa man dog være overordentlig forsigtig, saa
porøs sten aldrig slippes paa markedet.

I forskjellige tidligere fremstillinger ser mau fremholdt,
næsten som en axiomatisk grundsætning, at grovkornig marmor
skal forvitre adskillig hurtigere end ^?wkornig; Julien tildeler
saaledes den grovkornige marmor den korteste levealder; Egle-
s/on har en bemærkning i samme retning, og Brøgger skriver,
at „i mere grovkornede marmorarter sprænger frost og hede
langt lettere de enkelte korn fra hverandre, end i en finkornet,
end sige tæt marmor, og aabner derved adgang for det fort-
satte arbeide af forvitringen, der desuden understøttes af de
chemiske agencer" osv.

Denne opfatning, at den grovkornige marmor (af solid kva-
litet) — naar kornighedsgraden ikke er altfor stor — saa for-
holdsvis hurtig skulde ligge under for forvitringen, er dog efter
min erfaring ikke korrekt. Hvad specielt angaar indvirkning
af frost og fugtighed, saa viser vel netop vore gamle marmor-
kirker og lignende, at vor solide, middels grovkornede kalkspat-
marmor, med korn paa 1—2, op til 3 mm, i ganske særlig grad
liar kunnet modstaa baade frost og væde; vi ser ingen antydning
til, at de enkelte korn her skulde være sprængt fra hverandre,
og tvivlsomt er, om den finkornede italienske marmor i det
nordlige Norge kunde have staaet sig saa godt som den middels
grovkornede norske (kalkspat-)marmorJ).

Og vedrorende forholdene i det varme Grækenland tilskri-
ver mig prof. R. Lepsius2), forfatter af de allerede gjentagne

’) Det kan her indskydes, at man hos det store publikum ofte møder
en indgroet forestilling om, at marmor skal føres fra nord mod syd,
aldrig omvendt (se en bemærkning i Ti. Kosmanns „Die Marmorarten
des deutschen Reiches“, 1888, s. 7).

2j Hans brev først modtaget under korrekturlæsningen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:53:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nomarmor/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free