Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1894—95; Torvet 12, Kristiania. — 1895; hotel, Bankpladsen 1, Kristi-
ania; B. Aarstads gaard, Bosenkrantzgaden, Kristiania, — 1896; Tomte-
gaden 9, Kristiania; juveler Tostrups gaard. Karl Johans gade, Kristi-
ania; de 3 øverste etager med beklædning af 3 cm’s plader af hvid
Furuli dolomitmarmor; passagen mellem Karl Johans gade og Torvet,
Kristiania; doktor Thorkildsens gaard, Bergen; paraplyfabrikant Erik-
sens gaard, Bergen; nyt hotel, Bergen.
Angaaende den ældste af disse bygninger, „Junior Consti-
tutional Club“, i Piccadilly i London — midt inde i tykbyen,
hvor røgen og taagen er svær — har jeg tilskrevet baade klub-
bens sekretær og arkitekt med forespørgsel, hvorledes marmoren
her i de 4—5 aar har holdt sig, og herpaa faaet følgende svar1).
Fra klubbens sekretær (R. Powell): „Som svar paa Deres brev
har jeg at underrette Dem om, at jeg betragter forsøget at anvende
norsk marmor for ydre fagadebrug som heldigt. Marmoren er naturlig-
vis ikke fuldt saa hvid, som da den først blev sat op, og den udkræver
leilighedsvis at blive vasket, men den ser fremdeles meget smuk ud fra
udsiden, og jeg tror ikke, at den nogensinde vil blive mørk, saaledes
som er tilfælde med andre stenbygninger (i London), fordi kornet er
tættere og haardere og bedre skikkot til at modstaa det chemiske an-
greb af Londoner-røgen.“
Og klubbens arkitekt (Colonel Edis) tilskriver mig: „.
jeg valgte stenen paa stedet (Hekkelstrand i Ofoten), fordi jeg troede,
at den i enhver henseende skulde være skikket til bygningsbrug paa
grund af tætheden i texturen, og fordi marmorblokkene. som jeg saa
in situ, havde klaret den ganske strenge kulde i 3—4 aar uden at lide
skade. Marmoren i fasaden i Piccadilly-bygningen staar udmærket godt;
naturligvis er den til en vis grad bleven mere eller mindre skidden af
Londoner-røgen, men ikke mere end tilfældet er med andet fapade-
material; og ved leilighedsvis at vaske den med en kraftig gadesprøite
holdes den smukt lys og ren. Jeg skulde ikke nøle med at bruge mar-
moren igjen, hvis jeg var istand til at faa den til samme moderate
pris, som tilfældet var med Piccadilly-klubben...........“
Jeg vil ende dette afsnit med at fremholde, at ude vpaa
landsbygden“ og i mindre byer (som f. ex. Trondhjem) er der, som
vi har lært af vore gamle marmorkirker, ingtnsomhelsi fare ved
at benytte (solid) marmor udvendig; og for de større byers ved-
kommende vil jeg henstille til arkitekterne ikke at vrage god norsk
marmor, men at forsøge at udvikle en arkitektur, ved hvilken mar-
moren i alle fald til en vis grad kan beskyttes mod sod og regn’,
i) Jeg aftrykker disse svar for at vise, at det ikke forholder sig rig-
tigt, saaledes som leilighedsvis paastaaet. nemlig at denne bygning
(og Standard-bygningen i Kjøbenhavn) skulde være aldeles tilsmud-
set af sod osv., allerede før den var færdig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
