Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. Anlæg af brud lcosler, paa grund af forvitringsskorpen.
meget mere ved dolomitmarmor end ved kalkspatmarmor; ved dolo-
mitmarmoren er i sin almindelighed hele den øvre del af fjeld-
overfladen aldeles kassabel (s. 87).
Dette — i forbindelse med den daarligere struktur og deraf
følgende høiere porøsitet samt den lavere politurevne — er de vig-
tigste ulemper ved dolomitmarmoren; paa den anden side ligger
dens vigtigste foririn i den høiere chemiske modstandskraft.
Paa de fleste omraader er kalkspatmarmoren al foretrække,
og derfor er det min op fatning, at man ved vor marmorindmtri i
fremtiden bør lægge tyngdepunktet paa hvid kalkspatmarmor og
iklie paa hvid dolomitmarmor.
Marmorlagenes mægtighed.
Mægtigheden af de forskjellige marmorlag rundt om i ver-
den er selvfølgelig liøist vekslende, fra en bagatel helt op til
1000 m eller endog lidt derover.
De allermægtigste lag af værdifuld marmor, som overhove-
det existerer, eller som i alle fald til dato er kjendt, er de be-
rømte felter ved Carrara i Nord-Italien, hvor mægtigheden —
af ren brugbar marmor, hovedsagelig blanc clair, absolut eller
næsten absolut uden skifermellemlag — gaar op til omkring
1000 m, leilighedsvis endog op til omkring 1250 m.
Ogsaa i den nordlandske marmor-etage møder vi jævnlig
marmor- eller kalkstenlag, som udmærker sig ved tilsvarende
kolossale mægtigheder, der dog neppe nogetsteds naar fuldt saa
store dimensioner som ved Carrara.
Som exempel paa saadanne overordentlig mægtige marmor-
eller kalkstenlag i Nordland kan nævnes, at i Dunderlandsdalen
beløber mægtigheden (af den graa og oftest urene krystallinske
kalksten) sig ret op for Dunderland gaard til 1000—1050 m; i
dette tal, der representerer den virkelige mægtighed (altsaa ikke
den horizontale bredde) af et enkelt lag, er dog medregnet et
par skiferindleininger, af samlet mægtighed 10—25 m. Ved et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
