Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
flere afbrydelser, endnu længere nordover, helt frem til dm
søndre del af Tromsø amt. — Da denne foreløbige undersøgelse
danner et brugbart udgangspunkt for et fremtidigt geologisk
detail-studium af Nordlands amt, skal vi i korthed foretage en
saadan vandring, fra syd mod nord, paa vor glimmerskifer-
marmor-gruppe og da navnlig paa marmor-etagen, idet vi for en
væsentlig del følger marmorlagene efter strøget.
Vi begynder langt syd i Hatfjelddalen, nemlig ved Gruplandshaugen
i Susendalen (kun ca. 25 km fra grænsen mod Trondhjems stift), hvor
vor marmor-etage er typisk udviklet, med overordentlig mægtige mar-
morlag (bl. a. med vakker hvid kalkspatmarmor) og ogsaa her med
mægtig indledning af dolomitmarmor. — Lignende bergarter møder vi
igjen i omegnen af Hatfjelddalens kirke (ex. profilet langs Elvsvaselven)
og ved landeveien fra Hatfjelddalen til Svenningaasen; hor fleresteds
(som ved Gryteselven til Storvandet) ganske overordentlig mægtige
kalkstenlag. Vi er nu komne ind paa omraadet af vor kartskitse,
planche 6), hvor vi først, i over 15 km’s længde (fra n. Hjortskarmo
over Fellingfos og Grane kirke, i bunden af Svenningdalens dalføre),
følger et og samme næsten snorlige forløbende marmorlag efter strøget
(N—S); derpaa sætter dalen tvert gjennem et mindre granitfelt, frem
til Laksfors, hvorpaa vi paany i ikke mindre end 25—27 km’s længde
(langsefter landeveien helt frem til Mosjøen eller Dolstadaasen) følger
efter strøget (hovedretning (N—S) et overordentlig mægtigt marmor- eller
kalkstenlag, der i den søndre del forløber næsten snorlige og i den
nordre del, nær Mosjøens eruptivfelt, i bue. Paa partiet mellem Dol-
stadaasen (med Halsøen) og Fustvandet er vor glimmerskifer-marmor-
afdeling overskaaret af Mosjøens, hovedsagelig af gabbrobergarter be-
staaende eruptivfelt, der baade i syd. ved Remmen, og nord, ved Gran-
aas, har kontaktmetamorfoseret marmorlagene: strax dette gabbrofelt,
med et tilhørende lidet granitfelt, er passeret, kommer vi paany, ved
den nordre del af Fustvandet, ind paa et mægtigt marmorlag, som vi
foreløbig følger efter strøget (N—S) i omkring 8 km’s længde, frem til
Ømer-vandet.
Fra dette vand, hvor vor kartskitse, planche 6, ender, og til Lokt-
vand i Sørranen, hvor kartskitse pl. 5 begynder, er kun en veilængde af
7—8 km; i dalbunden og i fjeldsideme er marken stærkt tildækket;
alligevel kan det let afgjøres, at glimmerskifer-marmor-gruppen vedvarer.
Ved Loktvand (pl. 5) begynder paany den mægtige marmor-etage,
som vi igjen følger langs strøget (først N—S, senere mere NV—SO) i ca.
12 km’s længde, først til bunden af Elvsfjorden og senere frem til
Fuglestrand.
Kun med afbrydelse af granitfeltet mellem Svenningdalen
og Laksfors og gabbro- og granit-felterne mellem Mosjøen (Hals-
øen) og Fustvandet har vi hidtil næsten kontinuerlig fulgt vor
marmor-etage efter strøget fra langt syd i Svenningdalen (651/,30
il*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
