Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Enkelto partier af Susendalen og Fiplingdalen; (selve hoveddalen,
fra Hatfjelddalens kirke til Bogfjeldmo i Svenningdalen, er derimod
en typisk tverdal;
Svenningdalen (se pl. 6), hvor dalen i mindst 15 km’s længdo følger
nøiagtig efter et mægtigt kalkdrag; derpaa skjærer dalen i næsten ret
vinkel tvert igjennem et granitfelt; men fortsætter saa paany, fra
Laksfors og et stykke nordover, som typisk strøgdal, hvis orografiske
fortsættelse dannes af Bjørnaadalen.
Videre exempler paa strøgdale efter de mægtige marmor-lag:
forsænkningen Mjaavand til Ømervand (pl. 6);
skaret fra Loktvand til Elvsfjorden; og nordre dele af Røsaadalen
(pl. 5);
hele den øvre del af Dunderlandsdalen; den nordre del af Saltdalen.
Fauskeidet (pl. 3). hvis forløb langs efter de mægtige marmorlag
er yderst markeret (Fauskeidet er kun omkring 60 m høit over havet,
medens der paa „Bodø-halvøen,“ udenfor Fauskeidet, findes meget høie
fjelde. paa over tusind m);
Ballangeneidet (pl. 2), eroderet efter et mægtigt marmordrag fra
Ballangenbugten i Ofoten over til Forsaa i Efjord;
Lavangeneidet (pl. 2), følgende mægtige marmordrag fra Ofotfjor-
den over til Lavangenbugten, øst for Sandtorv (ved Tjeldesund).
Med lethed kunde man opregne endnu en hel række tilsvarende
exempler paa dale og eid eroderede efter de mægtige kalklag.
Ogsaa dot lave „forland“ eller „underland“’), som man mangesteds
observerer langs kysten i Nordland, er for en del knyttet netop til
marmor-etagen, selvfølgelig fordi denne har ydet den mindste modstand
mod erosion eller abrasion. Som exempel kan henvises til det store, af
marmor eller kalksten byggede fladland i omegnen af Brønø; ligeledes
hele det lavtliggende parti af Alstenø, med Offersø, hvor vor marmor-
etage er herskende, medens derimod Alstenøens store fjeldpartier, „De
syv søstre", er bygget af granit eller gneis; den nordre del af Dønnes-
øen; forlandet og øeme vest for Sandhornet i Gildeskaal, osv. osv.
For selve marmorbedriften er den praktiske konsekvens af det her
omhandlede erosion- eller abrasionsfenomen. at marmorbruddene fortrins-
vis ikke blir beliggende paa toppen af fjeldene, med nede i dalsiderne
eller dalbundene.
En anden praktisk konsekvents af det foreliggende fenomen er, at
de fleste fjeldovergange i Nordland er forholdsvis lave. saaledes — langs
efter den projekterede Nordlands-jernbane — fra Namdalen til Vefsen-
dalen (Svenningdalen) 295 m over havet; fra Vefsen til Ranen 172 m og
fra Salten til Folden 65 m over havet; kun fra Ranen til Salten (øst for
Svartisen) stiger fjeldovergangen — over et stort granitfelt — høiere op
til 660 m. over havet.
’) Herom kan henvises til en afhandling af II. lieusch, „Strandfladon, et
nyt træk i Norges geografi" (Geol. Aarbog for 1892 og 93). — Ved
bedømmelsen af den abrasion, som denne strandflade skylder sin
tilværelse, maa man for Nordlands amts vedkommende tage hensyn
til, at strandfladon paa mange steder — men paa langt nær ikke
overalt — er bundet til de bergarter, som har den mindste modstands-
kraft mod de denuderende kræfter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
