- Project Runeberg -  Norsk marmor /
176

(1897) [MARC] [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stort felt i Froslisens fjeldgruppe, i Ofoten;
endelig flere meget store felter i Lofoten og Vesteraalen.
Baade i Velfjorden og i Vefsen (Halsøen—Fustvandet) er
gabbroen — samt de samme mellem Mosjøen og Sørranen led-
sagende ikke pressede graniter — yngre end glimmerskifer-mar-
mor-gruppen, hvad med fuld sikkerhed fremgaar deraf, at mar-
moren inden begge felter er kontaktmetamorfoseret langs gabbro-
grænsen; det samme er, ifølge velvillig meddelelse af bergkand.
Thesen, ogsaa tilfælde med Beiern gabbro (uralitnorit, medjern-
nikkelkis). Videre ledes vi baade for Velfjordens og Vefsens
vedkommende til den opfalning, at de her omhandlede basislce
eruptiver er yngre end regionalmetamorfosen; det viser sig nemlig
for det første, at de nævnte eruptiver ordinært ikke har under-
gaaet nogen egentlig trykmetamorfose; videre maa vi tage hen-
syn til, at i alle fald i Vefsen-feltet er gabbromassivets form —
med længderetning lodret paa skiferstrøget, se pl. 6 — ganske
forskjellig fra, hvad tilfældet er med de vanlige pressede gab-
brofelter; og endelig er kontaktmarmoren her — med granat,
rigelig wollastonit, osv. — nærmest at sammenligne med den
ordinære kontaktmarmor, — dette i modsætning til kontakt-
marmoren langs Svenningaasens gneisgranit, hvilken sidste mar-
mor har regionalmarmorens karakter, kun med den forskjel, at
den er bleven næsten affarvet (hvid) langs granitgrænsen. —
Marmoren langs de basiske eruptiver i Velfjorden og Vefsen (for-
mentlig ogsaa i Beiern) er saaledes temmelig sikkert bleven først
regionalmetamorfoseret og bagefter kontaktmetamorfoseret’, altsaa
omvendt af, hvad tilfældet er ved Svenningaasens granitfelt. —
Fortsatte og mere indgaaende undersøgelser over disse i theo-
retisk henseende meget interessante forholde vilde være meget
ønskelige (selv har jeg blot kunnet ofre dette thema en ganske
flygtig undersøgelse, under løbet af nogle faa dage, i 1894).

De største feller af basiske og inlermedicere, med tilhørende
stire eruptiver i Nordlands amt findes i Lofoten og Vesteraalen,
hvor jeg — under en befaring sommeren 1895 af jernmalm-
udsondringerne ved Selvaag i Bø, Vesteraalen, og Andopen’ i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:53:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nomarmor/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free