- Project Runeberg -  Norsk marmor /
181

(1897) [MARC] [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

findes ber ogsaa kvartsgabbro (saaledes f. ex. paa Sjaaholmen,
ifelge prøve indsendt af Thomassen). Ogsaa i disse nogenlunde
sure bergarter, som jeg kun har ofret et rent provisorisk stu-
dium, optræder der leilighedsvis (paa vestsiden af Kirkfjorden,
nær indløbet til Bufjorden, inde i augitsyeniten) scbliereformige,
basiske udsondringer (førende hornblende, hypersthen, diallag og
olivin, — altsaa en olivin- og pyroxenførende hornblendit).

Dette sidste eruptivparti er allerede tidligere omtalt (som
augitsyenit) og delvis kartlagt af K. Pettersen (Archiv f. mathem.
og naturv., b. 5 og 6; se ogsaa en notits af v. Lasaulx i Zeits.
f. Kryst. und Min., b. 4, 1879, s. 164); feltet har dog adskillig
større udbredelse end af Pettersen formodet, idet det strækker
sig tvers over hele Moskenæsøen, fra Reine til Bunæs, og idet
det mod SO naar frem til omgivelserne af Moskenæs fyr og
mod NO helt frem til Flakstadøen (handelsstedet Sund).

Alle disse eruptiver i Vestlofoten — labradorsten (med ud-
sondringer baade af peridotit og af magnetitspinellit) og for-
skjellige gabbrobergarter, derunder kvartsgabbro, videre banatit
(kanske med virkelig augitsyenit) og adamellit (eller augitsyenit)

— danner tilsammen en „petrografisk provins", som jeg har
fulgt langs Lofotvæggen (eller langs Vestfjorden) i en længde
af mindst 42 km, fra Moskenæs eller Reine i SV til Stamsund i
NO, og hvis bredde i alle fald fleresteds gaar op til 12—15 km
eller derover.

Disse basiske, intermediære og sure eruptiver — som ikke
er regionalmetamorfoserede — udstrækker sig, ifølge foreløbige
befaringer af de to bergkandidater Dahl og Thesen, som her
har været beskjæftiget med malmundersøgelser, endnu betydelig
længere mod NO, nemlig, om end antagelig med mange afbry-
delser, over Sundklakstrøm, Gimsø, Lyngvær, Madmoderen, Øst-
næsfjord, Hanø og Lunkanfjord paa Hindøen. Ifølge Thesen
steder disse eruptiver etsteds op mod Æcwtøttmetamorfoseret
marmor (cfr. s. 176). — K. Pettersen, som aabenbart i sine se-
nere aar maa have havt en anelse om, at de foreliggende erup-
tiver spiller betydelig rolle i Lofotens erække, har til Tromsø
museum medbragt prøver af: gabbro fra Ørsvaag, Østvaagø; og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:53:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nomarmor/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free