Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Vestlofotens store eruptivfelt har jeg paa mine reiser
stedt paa nogle ørsmaa malmudsondringer paa adskillige steder;
saaledes ved Møkkelviken (i banatit) lidt nord for Stamsund; paa
fjeldet mellem Storvandet (indenfor Nufsfjord) og Flakstadpollen;
lige ved fjordkanten nær Solbjørnnæs øst paa Moskenæsøen, og paa
Havnø nær Reine. Videre har man et helt felt af adskillig større
— men fremdeles kvantitativt regnet ikke særdeles betydelige
— malmudsondringer i omegnen af Andopen paa Flakstadeen,
hvor den herskende bergart, som tidligere omtalt, er en magnetit-,
olivin- og hypersthen-førende labradorsten. — Fra Andopen skal
først omtales en ganske smal gangschliere (oppe i fjeldet ret
søndenfor gaarden, udenfor det egentlige malmfelt) af en titano-
magnetitdiallagit, med noget spinel (grøn) og en del hypersthen,
men uden olivin, og næsten identisk med Selvaag-malmen.
I de egentlige malmudsondringer i Andopen-feltet er koncentra-
tionen af jernoxyderne skredet meget længere frem, saa der
kun er tilbage en liden rest (vekslende fra et par % op til fem
eller lidt derover) af silikat, nemlig paa den ene side magnesia-
jern-silikater (brun hornblende, glimmer, hypersthen, diallag) og
paa den anden skjæv feldspat. Derimod møder vi i denne malm
en hel del (skjønsmæssig 5—10 %) 9røn spinel (pleonast), op-
trædende i individer (ofte med antydning til idiomorf begrænsning)
af størrelse 2—5 mm eller derover; malmen er saaledes at be-
tegne som en (lHano-)magnetilspinellit, og den er i petrografisk
henseende at parallellisere med de analoge malmudsondringer fra
Routivara (se to forskjellige afhandlinger af Hj. Sjogren og W.
Petersson, i Geol. Foren. Forh. 1893) og fra Hellevik i Ytre
Holmedal, Søndfjord (se en notits af W. Petersson, Geol. Foren.
Forh. 1895); navnlig er ligheden med den sidstnævnte ganske
paafaldende.
Koncentrationsstadierue baade ved Selvaag og Andopen er,
først (titano-)magnetitdiallagit, med koncentration baade af
magnesiasilikat og af lerjord, og tilslut (ved Andopen) (titano)-
magnetitspinellit, med nogenlunde rigelig tilblanding af magnesia
og lerjord. — Denne sidste slags malm ved Andopen holder
omkring 60 % jern og en noget vekslende titangehalt (efter de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
