Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i et par km’s længde et leie af Leifsæt-marmor, o: af plade-
marmor med vekslende red, gul, grøn og bvid marmor (kalk-
spatmarmor), med grøn kromholdig glimmer, — fuldstændig
ekvivalerende den bekjendte forekomst, som vi senere kommer til
at beskrive under Leifsæt i Fauske (s. 223). Disse to felter
af Leifæt-marmor, ved Tjeldebotn i Ofoten og ved Leifsæt i
Salten, ligner hinanden næsten som tvillingbrødre; der er dog
nogle mindre differancer; saaledes er ved Tjeldebotn. hvor marken
er stærkt tildækket, saa det er vanskeligt at foretage exakte
mægtighedsbestemmelser, laget adskillig mægtigere end ved
Leifsæt (her mægtighed ca. 40 nr, ved Tjeldebotn efter skjøn i
det stærkt tildækkede terrain mindst 75 eller 100 m); men til
gjengjæld er den rode farve i det hele og store ikke saa rige-
lig representeret ved Tjeldebotn som ved Leifsæt. Ved et af
de smaa-brud ved Tjeldebotn, hvor de rode marmorstriber var
tilstede i nogenlunde rigelig mængde, var forholdet mellem de
forskjellige farver efter skjøn: ’/•» rødt, 7o gult; V3 grønhvidt,
74 glimmer og grønlig marmor. — Denne meget broget sammen-
satte plademarmor ved Tjeldebotn vil kunne benyttes paa samme
maade som ved Leifsæt, nemlig til gulv- og vægfliser og til
murbygning (den ene plade ovenpaa den anden, se s. 124); Leif-
sæt-forekomsten har dog den fordel, at den ligger endnu gun-
stigere til for transport, nemlig klods ved havn; videre er baade
de forskjellige smaa-lag af ensfarvet marmor og selve pladerne ved
Leifsæt gjerne lidt tykkere end ved Tjeldebotn; til gjengjæld
kan man her disponere over endnu større masser end ved Leifsæt.
Langs fjorden fra Tjeldebotn til Hekkelstrand fortsætter
faldet først mod SO eller OSO (som ved Tjeldebotn), men slaar
senere om til NV eller VNV (som ved Ballangen). — Ved Puns-
vik optræder et mægtigt kalkstenslag, men forøvrigt hersker
her forskjellige slags skifere, særlig glimmerskifer.
Ved Hek/cehtrand møder vi lige nede ved selve fjordkanten
et mægtigt lag af hvid, kallcspal holdig dolomiimnrnior. som alle-
rede gjentagende er omtalt tidligere (s. 21, 28, 34, 55, 07, 70,
73, 127). — Dette leie, som stryger i retning N40°O eller NO,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
