Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
melig stærkt ved slag, og den er af noget bitumines karakter;
deraf ogsaa den graa tone.
Baade med hensyn til kornstørrelse (omkring 3 mm) og til
farvetone er der en paafaldende lighed mellem Ballangen-mar-
moren og den vanlige schlesiske (kalkspat-)marmor samt den ty-
rolske Ratschinges-marmor; kun er den sidste lidt lysere i tonen.
De to sidstnævnte marmorsorter er i udlandet meget efterspurgte,
vistnok nærmest paa grund af den tiltalende, men samtidig ganske
fordringsløse tone; i overensstemmelse hermed har det ogsaa alle-
rede vist sig, at Ballangen-marmoreu, som tager meget smuk poli-
tur, og som allerede har faaet nogen anvendelse til omramninger,
vægbeklædninger osv., falder i publikums smag; denne marmor
maa følgelig bringes paa markedet. — Denne slags marmor findes
vistnok paa flere steder i Nordland; dog har jeg ikke seet nogen
forekomst, som har tiltalt mig mere end Ballangen-feltet, hvor
det særlig var den sydligste del — med længst transportvei, nem-
lig omkring 3 km til havn, — som paa mig gjorde det bedste
indtryk, idet marmoren her var mægtigere og syntes at være
mindre opspaltet end længere mod nord (eller NO).
Et stykke over den graa Ballangen-marmor følger (se profil fig. 32 a)
et lag af hvid, finkornet dolomitmarmor, af ganske vakker farvo, men saa
fuld af glimmer, at den ikke kan benyttes.
Og næsten umiddelbart over denne dolomitmarmor igjen optræder
et lag af rød Leifscet-marmor, som man har undersøgt ved et par smaa-
brud dels oppe i aasen og dels nær ved fjorden; ved det sidstnævnte
brud (nær ved gaarden Bø) er mægtigheden af den egentlige Leifsæt-
marmor kun 6 m, men til gjengjæld er de enkelte smaa-lag af onsfarvet
rød marmor her lidt tykkere end ellers (indtil 0.2 m tykke, af ensfarvet
rød marmor).
Foruden denne røde Leifsæt-plademarmor møder vi her ogsaa ot
felt, som har en vis lighed med Fauskeidets rød-hvid-brogede Løvgafi-
marmor; denne ^Ballangens Løvgafl-marmor", som geologisk forsaavidt
er interessant, som den — i lighod med forekomsten i Fauske-feltet —
optræder i umiddelbar kontakt med hvid dolomitmarmor, er dog af en
me. e blas farve og ikke saa rigt indsprængt med rød kalkspatmarmor,
som tilfældet er i Fauske.
Indover hele Ballangen-marken og over det omkring 15 km lange
Ballangeneid, frem til Forsaa ved Efjord, optræder mægtige kalksten-
og marmor-lag, som jog dog ikke fik anledning til at befaro. — Som vi
allerede ovenfor (s. 169) har omtalt, maa hele dotte eid, fra Ofotfjorden
til Efjorden — paa samme maade som f. ex. Lavangeneidet og det store
Fauskeid, der forbinder Salten- og Sørfoldenfjordene — forklares ved
erosion netop langs de mægtige kalkstene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
