Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at efter mit ganske flygtige besøg her (ved afslutningen af min
studiereise sommeren 1895) har jeg herfra seet en hel række
prøver, hvoraf enkelte ganske vakre (bl. a. prøve af lysegraa,
om end ikke ganske hvid kalkspatmarmor). — Overhovedet har
jeg faaet det indtryk, at det brede, om end temmelig myrlændte
eid mellem Lavangen og Evenæs kirke, hvor de forskjellige kalk-
sten- og marmor-varieteter dækker et terrain af kanske et eller
et par snes km2, fortjener en meget indgaaende undersøgelse.
I den mægtige graa og urene marmor op for bunden af
Lavangenbugten findes en stor grotte eller hule (s. 144), den
saakaldte Risehulen (1—1.5 km fra Lavangenbugten; 80 m over
havet; hulen fulgt 150—200 m ind i fjeldel), der er bleven be-
skrevet af IC Pettersen (Archiv f. mathem. og naturv., b. 1,1876).
Videre Jean vi nævne, at der nogle faa skridt øst for Skaan-
land^ annexkirke forefindes et lag af kvartskonglomerat, som,
sammen med lidt glimmerskifer, er indleiet i de vanlige graa
kalkstene; tilsvarende konglomerat møder vi undertiden ogsaa
paa andre steder i vor glimmerskifer-marmor-gruppe (se navnlig
under Fauske-feltet).
Vedrørende Tysfjorden og Hammerø, hvilke præstegjæld jeg
ikke har havt anledning til at besøge, henvises til DahUs geo-
logiske kart over det nordlige Norge og til K. Pettersens ar-
beide, ^Vestfjorden og Salten" (Archiv f. mathem. og naturv., b. 11,
1886), der ligeledes ledsages af et geologisk kart.
Begge disse præ9tegjæld er for en væsentlig del bygget af granit
(gneisgranit), der undertiden, som ved Hundholmen i Tysfjorden, er
ganske vakker og tilmed godt bænket, saa man har paatænkt at anlægge
granitbrud. — Om forekomsten ved Hundholmen tilskriver man mig, at
bænkningen her skal være ganske særlig udpræget, med afstand mellem
de forskjellige, kun svagt faldende bænkesletter i et paabegyndt brud
fra V3 til 2, oftest omkring 1 m; og i et andet brud op til 5 m. Gra-
niten har en god kløvbarhed (efter foliationen) og desuden to tver-ret-
ninger („vildkløiv“ og „bust“), efter hvilken den let lader sig kile op. —
Nogle tilsendte prøver viser sig at bestaa af en lysegraa, nogenlunde
grovkornig gneisgranit (presset granit), med mørk glimmer.
K. Pettersen angiver paa sit geologiske kart kalksten (eller marmor)
i fjeldet øst for Lille Tysfjord og i den indre del af Hellemofjorden.
Steigen. I den ydre del af halvøen mellem Skotsfjorden i nord
og Alpø-odden i syd optræder en stribet granit (K. Pettersens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
