Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dalen, noget mere værdifulde sorter, som viser en vis lighed med
den „schlesiske" marmor („gris“) og med Fauskes antique. Og
meget heit oppe i Dunderlandsdalen, mindst 55 eller 60 km fra
Mo, optræder hvid dolomitmarmor, saaledes ved Rundtudalen
ved Bjeldaanæs, ved Valden ved Randal og ved Krokstrand;
videre ved Taperskaret i Prugeldalen (se herom s. 164).
Mellem Mo (i bunden af Ranenfjorden) og Fiueidfjordeu (Hem-
næs) forekommer der mægtige kalk- eller marmorlag paa flere
steder, saaledes ved Sjaanæs, Dalsbygden, Hesjevig og Skamdalen;
navnlig kan mærkes et stort felt paa østsiden af Fineidfjordens
munding (se kartskitsen pl. 5), med fortsættelse til de to sidst-
nævnte gaarde.
Serranen (Henmæs) (se kartskitse, pl. 5). Idet vi ogsaa om
Sørranen henviser til mit tidligere arbeide „Salten og Ranen"
(s. 112-118), skal vi her indskrænke os til kun at omhandle
felgende af mig noget nærmere undersegte kalksten- og marmor-
felter; nemlig:
det store drag fra Loktvand over til Elvsfjorden og videre
paa begge sider af denne fjord, med brud paa hvid dolomitmarmor
ved Seljeli samt med indleiet jernmalm;
den himmelblaa Vedaa-marmor;
den lyse kalkspatmarmor ved Resaa og Mula i Serfjorden.
Paa be?ge sider af Elvsfjorden — i vest Fuglestrand og i est
Seljeli — samt i fortsættelsen sydover af Elvsfjordens forsænk-
ning, nemlig langs efter skaret over til Loktvand (se s. 163), stræk-
ker der sig i omkring 3 km bredde et mægtigt kalksten- og marmor-
drag, der her, paa samme maade som saa ofte ellers i Nordland
(se s 171—174), ledsages af sedimentære jernmahnforekomster.
Saaledes møder vi i Fuglesirandsfeltet (se profil fig. 27, s. 173)
en 200—300 m mægtig zone af epidot-, hornblende- og granatskifere,
som er fulgt i flere, omkring 5 km’s længde, og som næsten kon-
stant holder noget indsprængt magnetit eller jernglans; desuden
findes her ogsaa fleresteds nogle indleininger af jernmalm, dels af
jernglans med kvarts, granat, epidot og augit, og dels af magnetit
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
