Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvid marmor, nemlig kontaktmarmor (tildels ganske finkornig
kontakt-kalkspatmarmor), findes i Vefsen fleresteds, hvor kalksten-
lagene overskjæres og kontaktmetamorfoseres af Mosjøens gabbro-
felt; saaledes paa sydsiden af delte eruptivfelt, ved Hals, Remmen
og Andaas (iøst for Mosjøen) og paa nordsiden af eruptiv feltet, ved
Granaas med omgivelser. Den hvide marmor her er saaledes af
anden natur end den, vi har omhandlet fra Ofoten, Srdten, Ranen
osv. længere nord i Nordlands amt; analog kontaktmarmor findes
derimod i Velfjorden (se s. 6, 176 og 261).
Langs Hatfjelddalselven, fra lidt søndenfor Fellingfos til
henimod Fjeldbækmo, optræder en mægtig lagrække af for-
skjellige skifere, særlig glimmer- og bornblendeskifere, som efter
min opfatning kan parallelliseres med gl i mmerskif er-et agen f. ex.
i Dunderlandsdalen (s. 161), Steigen (s. 199—200) osv. Til-
svarende skiferrække møder vi ogsaa i profilet fra Andaas ost-
og sydostover til Hagfors, Lian og Mol rem (OSO for Mosjøen).
I Eiteraafjeldet nogle km vest for Svenningdalens sølv-
gruber optræder der, konkordant med kalklagene langs granit-
feltets vestre grænse (se pl. 6), en ganske mægtig serie af
gneisbergarter, af samme karakter som i den yngre gneis-etage
i Dunderlandsdalen (Urtfjeldet). Ogsaa gueisen ved foden af
jØifjeldet — hvor der, som i Eiteraafjeldet, midt inde i gneisen
forefindes en del mindre kalksten- eller marmorlag — er tem-
melig sikkert at opfatte som en yngre gneis, der indgaar som
led i glimmerskifer-marmor-gruppen. Det samme gjælder ogsaa
gneisfeltet i Rosvoldaasen, en mils vei søndenfor Mosjøen.
Af eruptivfelter inden vort kartomraade skal vi først omtale
Svenningaasens granitfelt, som jeg har fulgt i en længde af
lidt over 20 km, og som fortsætter baade længere mod syd og
længere mod nord end paa det geologiske kart, pl. 6, augivet.
Bredden er i den nordre del, ved Laksfors, omkring 6—7 km,
men længere syd meget mindre, saaledes ved Svenningdalens
gruber 2 km og ved Eiteraakrogens skjærp kun lidt over 1 km.
— Denne granit, som i det hele og store optræder konkordant
med de omgivende skifere og kalkstene, er stærkt presset og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
