Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jeg skulde dog anse det for sandsynligt, at man ved detailleret
undersøgelse kan paavise nye petrografiske overgangsled, mellem
Ømer-graniten og de temmelig sure eruptiver ved Fustvandet.
— Det kan her indskydes, at Mosjøens gabbro undertiden (f. ex.
i partiet omkring Fustrota) er gjennemsat af granitgange.
Mosjøens eruptivfelt holder jeg, som vi allerede tidligere
(s. 170) har berørt, for at være yngre end regionalmetamorfosen,
og det af følgende grunde: 1) Bergarterne inden eruptivfeltet’
har ikke været udsatte for nogen dynamometamorfose; det
samme gjælder ogsaa Ømervandets granit. 2) Eruptivfeltet
optræder ikke, saaledes som tilfældet er f. ex. med saussurit-
gabbroerne ved Røros, Ytterøeu osv., linseformig indkilet i la-
gene, men med længderetning omtrent lodret paa den herskende
strøgretning. 3) Den kontaktmarmor, som omgiver eruptivfeltet,
viser baade med hensyn til ledsagende mineraler og i struktuel
henseende en anden karakter end den vanlige nordlandske regi-
onalmetamorfoserede marmor, og nærmer sig mere mod den
vanlige kontaktmarmor. — At marmoren langs Vefsens — lige-
som ogsaa langs Velfjordens — eruptivfelter ikke fuldt ud kan
parallelliseres med den ordinære kontaktmarmor, maa være be-
roende paa at marmoren i førstnævnte tilfælde har været udsat
for to forskjellige metamorfoseprocesser (deraf den sidste, kon-
taktmetamorfosen, formentlig virkende paa meget stort dyb). —
Det er derfor ikke berettiget at overføre den daarlige erfaring
med hensyn til den vanlige kontaktmarmors struktur (s 9—10)
ogsaa paa Vefsens — og Velfjordens — kontaktmarmor (s. 59—60).
Ømervandets hvide, middels finkurnede granit, med næsten
ren hvid feldspat og hvid kvarts, er en usædvanlig vakker berg-
art; det samme gjælder ogsaa Aspnæs-bergartfn paa nordsiden
af Fustvandet, hvor den næsten sorte hornblende paa den hvide
bund tager sig meget godt ud. Denne sidstnævnte bergart er
tildels benyttet som bygningsmaterial i Mosjøen.
De allerfleste af de paa kartskitsen (pl. 6) indtegnede kalk-
stene i Vefsen-distriktet er graa, temmelig stærkt bituminøse og
meget ofte førende en del kvarts, hornblende, glimmer, kis osv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
