- Project Runeberg -  Norsk marmor /
272

(1897) [MARC] [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

karakter, at Kjerulf endog opfattede dette felt som hidherende
grundfjeldet, — en opfatning, som dog neppe er holdbar. Lige-
ledes er ogsaa Almendingeen paa de geologiske karter afsat som
tilhørende grundfjeldet.

Forøvrigt er den trondhjemske marmor med hensyn til korn-
størrelse, ligesom ogsaa med hensyn til farve og andre egenska-
ber, stærkt vekslende; og hvad der hos mig vakte nogen forbau-
selse, selv paa nogenlunde nærliggende punkter tilhørende —
saavel efter Kjcrulfs som efter Tørnebohms kartlægning — en
og samme skiferafdeling, kan marmoren vise ganske forskjellig-
artet karakter. Exempelvis kan saaledes anføres, at medens
marmoren i det lange drag paa Inderøen (Følstad, Strømmens
kalkbrud, Bartnæs) næsten overalt er middelskornet og lysegraa,
meil hvide aarer, udmærker den til samme skiferafdeling (Trond-
hjem—Støren-gruppen) hørende marmor ved Lønvik paa Ytter-
øen sig ved aldeles tæt korn og næsten hvid farve.

Ligeledes er det saudsynligt, at marmor af nogenlunde
samme petrografiske karakter kan optræde i forskjellige skifer-
afdelinger; man maa saaledes udvise stor forsigtighed ved an-
vendelse af marmorlagene som ledetraad ved inddelingen af de
forskjellige geologiske horizonter.

Mægtigheden af den trondhjemske marmor er i det hele og
store betydelig lavere, end hvad tilfældet er i den nordlandske
glimmerskifer-marmor-gruppe; men ogsaa i det trondhjemske
har man fleresteds ganske mægtige lag. Saaledes gaar mægtig-
heden ved Kjenneraasen paa Snaasenheien (mellem Snaasen og
Namdalen) og ved Snaasen kirke skjønsmæssig op til omkring
100 m; ved Eungsted, 4—5 km nord for Stenkjær, anslog jeg
mægtigheden til 50—100 m; den samlede kalksten- og marmor-
mægtighed ved Lønvik paa Ytterøen er omkring 50 m; ved
Knipenberg og Tretlien i Skogn omkring 25—50 m; ved Strøm-
mens kalkbrud paa Inderøen maalte jeg den synbare mægtighed
til 35 m; da der her baade i det hængende og liggende syntes
at være enkelte tildækkede kalkstenbænke, kan den hele mæg-
tighed her sættes til med rundt tal 50 m. — Paa andre steder
er mægtigheden kun et snes m eller derunder; selv dette vilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:53:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nomarmor/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free