Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
graa, snart hvidgraa med forskjellige schatteringer og snart lidt
mørkere graa med hvide aarer eller striber; ofte er denne mar-
mor, som har nogen lighed med den belgiske St. Anna og bleu
beige, en del forurenet ved kvarts- og glimmerkjørtler.
Denne kalksten eller marmor paa Inderøen ligger gjennem-
gaaende med ganske svagt fald ’ved Strømmens kalkbrud kun
5—15 °,; den er i regelen godt bænket, med afstand gjerne
73—1/2, op til 1 m mellem de enkelte bænkesletter. Hertil
kommer meget jævnlig et tveropspaltnings-system, nemlig det
tidligere (s. 132 afbildede og beskrevne dobbeltsæt af spalter;
som grundlag for den noget schematiserede tegning (fig. 16) er
netop valgt en skitse fra Strømmens kalkbrud. — Som vi alle-
rede ovenfor har omtalt, er denne tveropspaltning fleresteds paa
Inderøen temmelig sikkert en konsekvens af, at lagene her
jævnlig er foldede i bue, o: at de er vindskjcevt bøiede.
Paa et par steder (Røsset, Hald i dette kalkdrag har man
anlagt brud paa marmor (til ornamentalt brug^; vistnok har
man kunnet faa en del tilstrækkelig store blokke, men vrag-
procenten er her oftest meget høi, og marmoren generes des-
uden jævnlig ved de iliggende kvartskjørtler; bruddene er nu
indstillede.
Foruden den her omhandlede lysegraa marmor kjender man
i det foreliggende felt, nemlig nær Haugan ved Roelsbakkerne,
ogsaa en Megrød marmor, paa hvilken har været anlagt et brud;
denne marmor er dog saa stærkt opspaltet efter et enkeltsæt af
vertikale spalter — hvorom henvises til fig. 17, som netop er
kopieret efter dette brud, — at drift ikke vil kunne lønne sig.
Fra omraadet af vor kartskitse, fig. 53, kan ogsaa omtales
et par mindre serpentinkupper ved Smulen i Sparbu ca. 7 km
landevei fra Hylla lasteplads); man har her nær gaarden Smulen
— i en kuppe et par hundrede m lang, hundrede m bred og vel
et snes m høi ’overflødig stor til drift — paabegyndt et brud,
hvor man kan faa meget store blokke og vakker, solid vare. Paa
stedet maalte jeg færdig tilhugne blokke af størrelse 2 X 0.8
X 0.8 m; og farven er mørkegrøn, dog med talrige lysegrønne
eller gulgrønne aarer ’af chrysotil. Da denne serpentin-bergart,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
