Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lignende marmor optræder ogsaa ved Knipenberg og Tret-
lien omkring 15 km fra Holsand lastebrygge iSkogns Marka-
bygd, lier navnlig paa sydsiden af Grenningelven, omkring Aa-
dalen se det geologiske kartblad „Stjerdalen“ . Mægtigheden
er 25—50 m og faldet 20—G0° mod SSV. Marmoren anal. no.
25 er ligesaa tæt som Carraras blanc P og ganske lys af farve,
nemlig hvid, dog i de prøver, jeg under mit besøg her saa, med
svag graalig tone. Lige ude i dagen er marmoren lidt fliset
efter lagningen, men dette retter antagelig paa sig, naar man
kommer ind i fjeldet.
Den her omhandlede aldeles tætte og næsten hvide trond-
hjemske marmor, fra f. ex. Lønvik paa Ytteroen eller Knipen-
berg, Tretlien i Skogn, fortjener betydelig opmærksomhed.
Ved Lein 0" Froset i Sparbu næsten lige ved Beitstad-
fjorden og omkring 6 km fra Stenkjær optræder en middels
grovkrystallinsk, hvid blaagraa-stribel plademarmor, som er ud-
mærket smuk, og som i ældre dage (12te eller 13de aarh. i
nogen udstrækning blev benyttet ved opførelsen af Trondhjems
domkirke, bl. a. til plade-pillarer i vestskibet, til gulvfliser i
høikoret, til de gamle smaa-altere og til baade udvendige og
indvendige soiler; den meste marmor til Trondhjems domkirke
lientede man dog i tidligere dage, ligesom ved den nu paagaa-
ende restauration, fra Almendingøen i Bjørnør se s. 281 .
Ved Lein og Frøset findes marmoren som indleining i glim-
merskifer, tildels granatglimmerskifer, som neppe tilhører grund-
fjeldet (cfr. s 272 : lagstillingen er tildels fladt bølgende, med
fald paa 10—30 °, og mægtigheden kan med rundt tal sættes
til et snes m.
Marmoren er en udpræget plademarmor, med bænktykkelse
sjelden over 0.4 m, oftest omkring 0 25 m, altsaa lidt mere end
ved Leifsæt i Salten s. 225 .
Som man bedst kan overbevise sig om ved at se paa de
gamle marmorsøiler i Trondhjems domkirke, er denne Sparbu-
raarmor meget vakker, nemlig svagt graalig hvid med blaagraa
flammer eller striber; selv næsten lige oppe i dagskorpen er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
