Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lig med granat, augit, hornblende, glimmer, skapolith, vesuvian,
chondrodit, desuden spinel, magnetit osv., altsaa i korthed samme
mineralkombination, der betegner den vanlige kontaktinetamorfe
marmor (se s. 27). Strukturen er ogsaa jævnlig, om end ikke
altid, den samme, hvilket ytrer sig paa den maade, at den kry-
stallinske kalksten i grundfjeldet nær dagen mangesteds er af
temmelig løs beskaffenhed. Og hvad endelig krystalliniteten an-
gaar, udmærker grundfjeldets marmor sig ofte ved et ganske
nsædvanlig stort leorn, paa 5, 10, ja selv paa 15 og 20 mm;
undtagelsesvis kan man dog ogsaa i grundfjeldet mode et mindre
korn. paa kun en eller et par mm.
Af alle disse grunde — den ofte meget stærke opblanding
med forurenende mineraler, den ofte temmelig daarlige struktur
og det altfor store korn — følger i korthed, at den aldeles over-
veiende mcnngde af grundfjeldets marmorlag er uskikket til anven-
delse som marmor, og faktisk kjender jeg fra udlandet iklce et
eneste marmorbrud af nævneværdig betydning, som arbeider paa
grundfjeldsmarmor.
Heraf ter vi strax udlede den belærelse, at det kun vil
være rent undtagelsesvis, at man i vort land kan faa marmor-
brud i grundfjeldet; men saadanne undtagelser kan gives, — og
da navnlig paa enkelte steder i Romsdals amt.
I det sydlige Norge har man flere meget udstrakte grund-
fjeldspartier; navnlig i Romsdals amt med omgivelser; ved Nede-
næs- og Bratsberg-kysten; fra Thelemarken til Randsfjorden, og
endelig i Smaalenene og op til Kongsvinger og Solør. Af disse
fire store grundfjeldspartier er det uden sammenligning det
førstnævnte — Th. Kjerulfs saakaldte „romsdalske grundfjeld"
eller „dybe grundfjeld", — som, vistnok til almindelig forbau
seise for de norske geologer, viser sig at føre kalkstenindlei-*
ninger i størst antal og med størst mægtighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
