Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saavidt hidtil kjendt, fei er karbonatlagene i det romsdalske
grundfjeld aldrig dolomit eller magnesit, men kun lcallcspat, som
gjennemgaaende maa være temmelig latiig paa magnesia, idet
den giver fed kalk. — I flere af felterne benyttes kalkstenen
til kalkbrænding, saaledes ved Brevik lige ved Larsnæs. i
Borgund, tidligere ogsaa ved Visnæs, ved Rødvenfjorden og vist-
nok ogsaa paa adskillige andre steder; og overhovedet blev jeg
overrasket ved at gjøre den iagttagelse, at til trods for den
hyppige opblanding med fremmed mineral kan den krystallinske
kalksten i Romsdals amt fleresteds leveres i det store med
lavere kiselsyre- og lerjordgehalt, end tilfældet i stort regnet er
med Kristianiafeltets siluriske kalkstene. Og man har i det
romsdalske grundfjeld rigeligere tilgang paa lige ved havn be-
liggende kalkstenforekomster (til kalkbrænding), end tilfældet
f. ex. er ved Kristiania f) orden, hvor silurformationen har sin
udbredelse.
I slruktuel henseende (vedrørende forbandtet mellem indivi-
derne) indtager Romsdals-grundfjeldets marmor en mellemstilling
mellem den nordlandske re#/ø««Zmetamorfoserede kalkspatmarmor
og den vanlige førøtøfømarmor; i det hele og store staar den
nærmest den førstnævnte, om individerne end i regelen ikke er
i den grad udstyrede med sagtakkede konturer, som tilfældet
er med den vanlige nordlandske regional-kalkspatmarmor. Og-
saa den romsdalske marmor er, hvor den er fri for fremmede
mineraler, ofte meget solid opbygget, hvilket giver sig tilkjende
derved, at den ofte udmærker sig ved et stærkt korn lige ude
i dagskorpen, og at den anvendt som udvendigt bygningsmaterial
(i de søndmørske marmorkirker, paa Giske og i Borgund, se
s. 109—111) gjennem aarhundreder har kunnet trodse vind og
veir uden at lide nogen synderlig skade. — Dette gjælder dog
kun den rene, middels grovkornede grundfjeldsmarmor; hvor de
fremmede mineraler (som granat, augit osv., med „ansmeltede“
kanter) spiller nævneværdig rolle, eller hvor kornet er altfor
grovt, er marmoren løs og smuldrende, og saaledes aldeles
ubrugbar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
