Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
herfra benyttes undertiden ogsaa til gravmonumenter, men i
ganske liden udstrækning, da farve og kvalitet ikke er god.
Videre bar man brud (paa finkorning, dels hvid og dels blaalig
graa kalksten eller marmor) ved Mosterhavn samt paa Huglen
og Skorpen. — Kalkstenen fra Skaftun brændes ved kalkverk
inde i Bergens by; desuden har man en eller et par mindre ovne
ved Mosterhavn, kanske ogsaa paa Huglen.
Krystallinsk kalksten eller marmor findes endvidere paa den
den lille e Hille est for Lervik (herfra har jeg seet vakker fin-
kornig, dels hvid og dels vatret lys kjedfarvet marmor, optræ-
dende i tynde lag); nær ved Trengereid, i fortsættelsen af Skaf-
tun-laget (efter opgivende 10—20 m mægtig); ved Vikenæs paa
Storen (stribet; indtil 20 m mægtig); ved Malle ved Os-Nes-
tun-banen (40 m mægtig, men skifrig og glimmerførende); samt
paa endnu et par steder, som nævnes i den efterfølgende histo-
riske beretning om de gamle marmorbrud i det bergenske.
De vigtigste kalksten-eller marmorforekomster findes omtalte
i Dr. BeuscVs oven citerede geologiske arbeider; nemlig: Hop,
Skaftun og Trengereid i „Silurfossiler“, s. 89, 75 og 77; Salt-
hellen i „Bemmeleen og Karmeen“, s 270; Mosterhavn samme-
steds s. 160; Hille s. 165; Haukenæs paa Huglen s. 167; Vike-
næs paa Storen s. 210. Ved sidstnævnte sted har Reusch fun-
det oversiluriske fossiler.
I tidligere dage, navnlig i det 18de aarhundrede. har man
paa adskillige steder i det bergenske drevet paa marmor, dog
med lidet held. Herom, samt om de ældre kalkbrænderier, hid-
sættes efter Johan Vibes „Søndre Bergenhus amt.“
Tidligere var der marmorbrud i Tymæs. I en indledning til en geo-
grafi over Bergens stift fra begyndelsen af forrige aarhundrede (findes
paa universitetsbibliotheket som manuskript) omtales marmorbruddet
paa Selø som et af de største verker i landet, hvor der brødes blokke
af blaa og hvid marmor, der var større end ved noget andet verk i am-
tet. I præsten Christies indberetning af 1743 omtales ikke marmorbrud-
det paa Seløen, hvorimod kau fremhæves, at der paa øen Skorpen og
Elsakemæsset ved Onareim findes marmor, der bruges til at brænde kalk
af. Denne kalkbrænding har i sin tid havt et betydeligt omfang i
Onareim. I femaaret 1851—55 brændtes der saaledes kalk paa ikke mindre
end 9 gaarde, samtlige beliggende syd for Onarheim kirke. Men efter
hvert som veden blev kostbarere, indskrænkedes driften. Fraseet kalk-
brænderiet paa Flakke (i Onarheim), der bruger stenkul, er alle kalkbræn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
