- Project Runeberg -  Norsk marmor /
299

(1897) [MARC] [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

men kalkstenen er i sin almindelighed ikke saa vakker, at den
passer til ornamentalt brug.

Hvor kalkstenen sløder op mod de forskjellige yngre eruptiver
(granit, kvartssyenit, augitsyenit osv ), som gjennemsætter den
siluriske formation, er den i mere eller mindre stærk grad bleven
kontaktomvandlet til marmor (se s. 5—10). Allernærmest mod
eruptivgrænsen er marmoren hvid eller lysegraa, ofte med gronligt
skjær (paa grund af tilblanding af grønne mineraler, som grøn
augit, granat osv.); lidt længere borte er farven lysegraa, og
endnu længere er omvandlingen ganske svag, til graasort, kun
svagt krystallinsk udviklet marmor.

Hvor omvandlingen kun er ganske svagt fremskreden, kan
marmoren leilighedsvis benyttes, saaledes som tilfældet er med
den graasorte Brevik- eller Eidanger-marmor; den stærkt om-
vandlede marmor derimod har i Kristianiafeltet gjennemgaacnde
vist sig at være af aldeles underordnet kvalitet eller aldeles ubrug-
bar, — af flere af hinanden uafhængige grunde. For det første
er strukturen hos denne „sukkerkornede“ marmor, som vi tid-
ligere (s. 9 -10, 58) har omhandlet, meget skrøbelig, saa stenen
er løs i kornet; og for det andet er vor siluriske kontaktmarmor
stadig opblandet med en del, i regelen mindst et par procent
silikatsubstans (omvandlet lerskifer, se s. 5 og s. 297), nemlig
augit, granat osv., som optræder i kantafrundede individer (s. 58),
hvilket bevirker et daarligt forbandt, — og som tilmed i rege-
len ogsaa tildeler marmoren en uren farve.

Paa saadan kontaktmarmor, af høist skrøbelig natur, var
hos os anlagt de i tidligere dage ganske bekjendte marmorbrud
ved Gjellebæk i Lier, hvor kalkstenen eller marmoren er af
oversilurisk alder (etage 6—7, efter Kjerulfs inddeling), og hvor
bruddene kun ligger omkring hundrede eller kanske et par
hundrede m fra granitgrænsen. I de gamle brud, som fleresteds
er 5—6, kanske endog indtil 8 m dybe, og hvor lagene ligger
med temmelig flade fald (paa 10—20 °), kan man se, at det for-
trinsvis har været et bestemt lag. af 2—3 m’s mægtighed, som
man afbyggede for marmorens skyld. Man fik her blokke af,
nogenlunde betydelig størrelse (over 2 m lange), — men marmoren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:53:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nomarmor/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free