Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
begyndte nu at veje deres Ord; Gleden og Jubelen
var forsvunden; Frygten for, at Afstedstimen virkelig
nermede sig, havde aflest dem, og nu kastedes et Blik
henover den gamle Konges Liv, hans Gjerninger, hans
Regjering. Blikket tras rigtignok ikke paa noget Stort ;
men paa meget Agtverdigt, ja, paa saameget Agtver
digt, at Tvivlen^vel opstod hos de Fleste, om Frem
tiden Vilde blive lysere end den netop forsvundne Tid.
Og denne Omstendighet», at selv de blandt Frederik
den Sjettes Undersaatter, som havde stet med Lengsel
efter hans Endeligt, dog ikke, da man virkelig begyndte
at antage, at dette var ner, i deres Hjerter kunde rive
sig les fra ham, taler ikke lidet til hans Roes: han
havde i fem og halvtredsindstyve Aar behersket Dan
mark som Regent og som Konge — , fem og halvtre
sindstyve Aar! hvilken Prevesteen for Undersaatternes
Kjerlighed! — og dog elskede hans Undersaatter ham
endnu paa hans sidste Dag; de Fleste havde aldrig
hort op at elste ham, og de Faa, som havde seet sig
om efter en Forandring, fandte, da Deden bed dem
at veje deres Felelser, at deres Hjerter dog endnu til
herte den gamle Konge. I denne Kjendsgjerning gjem
mes vist nok den stjenneste Mindesteen, som Frederik
den Sjette kunde enste!
Den 3die December havde Aftenvinden lagt sig
noget; derimod havde Snee og Slut» indfundet sig,
der dog ittun faldt i Mellemtioer, idet de aflestes af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
