Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
kan i disse ertser enten sørekomme i faste, bestemte
sam-mensætninger, eller de kan sorekomme som knn tilfældige
indblandinger. ^om exempel paa det første vil vi tage
købberkis; denne bestaar altid af 34 kobber, 31 jern,
og 35 fvovl. ligeledes beftaar ren magnetjern altid af
72 jern, resten snrftos, ren jernglans eller speiljern as
70 jern, resten snrstof. Der behoves altsaa ikke sor
hver ny anvisning en egen analyse af disfe ertfer, idet
man paa forhaand nøjagtig ved, hvor meget jern, kobber
osv. den rene erts indeholder. Andre ertser derimod, f. e^.
magnetkis, indeholder det nyttige metal, nemlig nikkel, i
foranderlige mængder; enkelte magnetkife indeholder
saa-ledes intet eller knn spor af nikkel, andre holder 2^3
nikkel, andre endog 8^11 nikkel. ^aa samme maade
sorholder det sig med sølv i blyglans, sahlerts og i broget^
kobber, med gnld i svovlkis osv. ; enkelte indeholder lidet
eller intet, andre meget. For at bestemme, hvor meget as
det nyttige metal, ertsen indeholder, ndsordres der sor hver
ny sorekomst en eller flere analyser; se herom side 23.
Kun de metaller, som vanskelig ruster eller hentæres,
nemlig guld, sølv, kviksølv, kobber^ undertiden ogsaa jern,
findes i natnren i ren eller gediegen tilstand. De fleste
ertser er sorbindelser as metallerne med snrstos (f. e^.
mag-netjern, jernglans) eller med svovl (s. e^. kobberkis^
bly-glands, zinkblende), undertiden ogsaa llled syrer som
kul-syre, svovlsyre, fosforsyre og kiselsyre (s. e^. jernspath,
malachit og kobberlaznr, hvidblyerts, kiselgalmei, garnierit).
De svovlede ertser deles i kise, glanse og blender; som
exempel paa en i hver as disse grnpper kan llævnes kob^
berkis, som er gnl og stærkt metalglinsende, blyglans, som
er graa, metalglinsende og temmelig blød, zinkblende^ sønl
er lidt gjennemsigtig, og som knn har halvmetollisk glans.
^urstosertserne eller oxyderne er i regelen mørksarvede øg
har stærk metalglans. ^nl den nøjere beskrivelse as
ert-serne, se senere nnder de enkelte metaller.
De ydre skillemærker mellem ertserne øg de
alminde-lige stene er: ertserne er tnnge, oste dobbelt saa tnnge som de
almindelige stene; ertserne har oftest en mørk farve øg metal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
