- Project Runeberg -  Norges nyttige mineraler og bergarter, deres kjendetegn, forekomstmaade, brug og drivværdighed /
18

(1882) [MARC] [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

18

dybet, saa hed det altid: nn er gangen slnt^ og resnltatet
var, at dristen blev indstillet. Man ser heras, hvorledes
en fejlagtig theori kan have meget skadelige sølger i det
praktiske liv. Al ersaring taler før, at gangene fortsættes
paa dybet, i alle fald faa langt, fom grnberne er naaet
ned eller kan naa ned til. ^oget andet er, at gangene
tilfældigvis kan være afskaarne af forrykkende fletter paa
dybet, faa at det er vanskeligt eller nmnligt at sinde
gan-gens sortsættelse mod dybet; desnden kan gangene
lejlig-hedsvis blive tvnde og fattige paa dybet, saa det ikke løn^
ner sig at drive grnberne længere ned, men gangspalten
findes der dog. De ægte lejer sortsætter i regelen ikke
meget langt paa dybet, dels sordi de gjerne hurtig kiler sig
ud, og dels fordi de tager del i de store foldninger eller
skaalformige bøjninger sammen med de omgivende lag, saa
at sortsættelsen oste ikke bliver at søge i vertikal, men i
høri^øntal retning I det hele taget er derfor grnberne
paa ertsgange meget dybere end grnberne paa ertslejer
eller knllejer; verdens dybeste grnber, nemlig ved ^r^ibraln
i Bøhmen, søm er 1000 m. dybe, er paa ertsgange; de
Kongsberg^ grnber, som er over 600 m. dybe, er ogsaa
paa ægte gange.

I regelen optræder ertssorekomsterne i grmpper eller
fel-ter; i det Kongsberg^ gangselt har man saaledes mange
hundrede gange, men det er kun enkelte, som har vist sig
at være drivværdige. Inden samme felt plejer gangene
gjerne at gaa nogenlnnde ligeløbende; de Kongsberg^
sølvgange gaar saaledes næsten altid sra til medens
gneissjeldets lag eller ,, baand ^ gaar fra til As
lejerne plejer gjerne det ette at ligge i det andets
førtfæt-telse. ^ herdens mest berømte gange findes i Tyfkland,
nemlig i ^ar^ og ^gebirge; paa det fidste sted findes
Frejbergs ntallige og vidt bekendte sølv- øg blygange.
^er tillands kan man sornemmelig stndere de ægte
erts-gange ved Kongsberg. ^ ^
Med de ernptive (vulkanske) bergarters udbrud sulgte
der undertiden nedlægning af ertfer. ^oget lignende sker
den dag i dag med lavaerne, som bringer med sig f. e^..

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:53:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nomineral/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free