Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
jernclorid, som oppe i dagen, hvor det træffer vand eller
vanddampe, omsætter sig til jernglans eller saltsyre. ^ Den
franske geolog l^lie ik^ ^eanmont delte de vnlkanske
srem-bringelser i to klasser: som typns sor den ene tog han
lava, som er kommet frem i ildflydende tilstand, og som
typns sor den anden tog han svovl, som ved det vulkanske
udbrud kom i dampsorm. ^n lignende inddeling kan man
ogsaa fastholde ved fortidens vnlkanske eller ernptive berg^
arter. Den berømte franske geolog Daubrée har paavist
(se nddrag i ,,^atnren^ 1880), at ndlandets tingange altid
er knyttede til granit, @: at tingangene enten findes i
gra-nit eller ved granit. Dette er en fast regel overalt, hvor
tin findes, baade i s^rsgebirge i Sachsen, s^ørnmall i
l^ng-land, ^anca i Ostindien osv. ^an beviser ved chemiske og
sysiske forsøg, at tinmineralet, nemlig tinsten, kan dannes
ved snblimatiøn (sorflygtigelse) as tinfluorid og vanddamp;
ligeledes viser han, at alle de øvrige mineraler paa
tin-gangene, nemlig kvarts, apatit, topas, tnrmalin osv.,
lige-ledes kan dannes ved snblimation. ^an skutter heraf, at
der med granitens udbrud fulgte tindampe og andre dampe,
og at disse senere omsatte sig til tinsten og de øvrige
med-sølgende mineraler. Det fluor, fom fulgte fammen med
tinnet, gik, efterat det var skilt fra tinnet, i forbindelse
med de øvrige mineraler paa gangene; dersor er alle disse
fluorholdige. ^ Trusten er paa denne maade dannet ved
en saakaldet ,,eruptiv estervirkning^ af graniten.
^os os er der mange meget smnkke exempler paa saadanne
dannelsesmaade^ der findes mange forekomster af
magnet-jern i eller lige ved grænsen af den yngre granit og sye-
nit, nemlig ved Drammen, i Skrejkampen ved Mjøsen
osv. De Drammen^ske blyforekomfter er famtlige knyt-
tede til egne grønstengange (blaabestgange) ; fig. 15 visere
at ertsen dels sidder inde i selve blaabesten, som er
en ernptiv eller vnlkansk bergart, dels straaler den nd
sra gangen ind i de omgivende skifere. Det for os
vig-tigste er dog, at alle vor nikkelsorekomster bestandig er
knyttede til gabbro; de findes oftest lige paa grænsen
mellem gabbroen og sidestenen. Titanjernet ved l^kersund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
