Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
ter saa en mand til at . hngge alle stykkerne op i smaat,
og af smaastykkerne tager man ud aldeles paa slump f. e^.
fjerdeparten, idet man kafter tilfide for fig hver fjerde sknffe.
Denne del knnses igjen, og man tager igjen paa lignende
maade ud f. e^. fjerdeparten og vedbliver saaledes, indtil
man faar igjen f e^. en tønde eller halvtønde. Denne
finknnfer man, blander masferne godt sammen og ndvælger^
som før beskrevet, en passe mængde s. e^. søni nøgle
cigar-kasser, hvilke indsendes til analyse. ^ ^aa denne maade
saar man bestemt gjennemsnitsgehalten i gruben, og deraf
kan man igjen flutte, om gruben er drivværdig eller ej.
Man bør dog altid erindre, at mængden af den
tilstede-værende erts ofte er højst sørskjellig paa de sorskjellige steder
as gangen. ^n praktisk bergkyndig kan ved et simpelt øg
hurtigt skjøn nøgenlnnde nøjagtig beregne, hvor meget en
grnbe holder. F. e^. kvartsholdig kobberkisgang er
12 tommer bred, og den indeholder ^ kobberkis. s^rubeu
maa mindst være 30^36 tommer bred, og den rene
kob-berkis holde 34 kobber. Altsaa leverer grnben mellem
^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^t^ ^ ^
kobber, hvilket er tilstrækkelig. ^n anden beregningsmaade
er ved hjælp as malmhongen: gongen af det nholdige
berg være f. e^. 5 gange saa stor som malmhongen, og
denne holder ^ kobberkis 34 kobber; grubeu har
alt-saa leveret ^ ^ ^ ^ ^ eller kobber, hvilket er kidt
for lidet. ^n oversigt over de mindste gehalter, en grube
maa holde sor at være drivværdig, findes i næstsidste kap. Disse
gehalter ashænger natnrligvis af de forskjellige tiders pri^
ser og as arbejds- og transportforholdene osv. ved grnben.
Man bør gjøre sig rede før, hvad 1 ton berg vil kofte i
brydningsndgifter og øvrige grnbendgifter, og hvad man
vil faa for den ved udskibningssted eller smeltehytte; til
ledetraad ved saadanne foreløbige overskag findes i næst^
sidste kap. angivet fortegnelfe over ertsprifer osv.
.^vis man lader en erts analysere as ndenlandske
che-mikere, bør man altid opgive, at man knn ønsker at saa
vide mængden af de tilstedeværende nyttige metaller;
imod-sat sald kan man risikere, at vedkommende nøjagtig analy-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
