Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
serer mængden af de tilfældigt medfølgende værdiløse stoffe
(søm kiselsyre, kalk1. Det maa man da betale sor i dyre
domme, men det er ottest bortkastede penge, da enhver
mi-neralog eller chemiker knn ved at se paa ertsprøverne øfteft
kan give tilstrækkelig oplysning om den medsølgende
berg-arts chemiske sammensætning. ^ertilkand^ ndføres erts^
analyfer af private chemikere øg as snnktionærer ved
nni-versitetets laboratorier og ved forskjellige bergværk. ^n
enkelt analyse as sølv, jern, kobber eller svovl koster 10
-^15 kr., as bly eller ziuk 15^20 kr. og af nikkel 20^25 kr.
Forekomftmaaden er af ftor vigtighed for den praktiske
bergmand. Man hører øste, at enkelte ertser fortrinsvis
skal findes paa fjeldtoppe, dalfider ofv., men det er knn
folkesnak, som ingen betydning har. For os gjælder det
derimod at bestemme, i hvilken bergart eller sammen med
hvilke andre mineraler de nyttige ertser findes eller
fore-kommer. ^i vil tage et exempel. Det har vist sig rundt
om i hele landet, at magnetkis aldrig er nikkelholdig, naar
den sorekommer i lag eller striber i gueisfjeldet, men at
den knn er nikkelholdig, naar den findes i eller lige ved
gabbro (se herom nnder ^ikkel1. ^aar der altsaa indsendes til
undersøgelse nogle stykker gneisbergarter, som indeholder
magnetkis indsprængt i fine striber mellem de øvrige lag
eller striber i gneisen, saa er svaret: skjærpet har intet
værd. ^r det derimod i gabbro, at magnetkis findes
ind-sprængt, saa sortjener skjærpet, hvis nikkelpriserne ikke er
altfor lave, i alle fald en foreløbig nnderføgelse. Før at
knnne flntte noget af forekomftmaaden maa man være nøje
kjendt med alle landets ertsforekomfter; her maa theori og
praxis gaa haand i haand.
^orge har en mængde typiske ertsforekomfter, som
samler sig sammen til visse karakteristiske klasser som f. e^;.
alle vore nikkelgruber i og ved gabbro, vore apatitgruber
ligeledes i og ved gabbro, de Kongsberg^ sølvgange, de
Arendal^ske øg Kragerø^ske jernførekømster, videre
jernføre-komfterne i nærheden af granit ved Drammen og
^krej-kampen, blyglansgangene ved blaabeft rnndt omkring
Dram-men, de Thelemark^ske kobber- og blyglansgange, de ^ker-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
