- Project Runeberg -  Norges nyttige mineraler og bergarter, deres kjendetegn, forekomstmaade, brug og drivværdighed /
33

(1882) [MARC] [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

33

meget vanskeligere at saa solgt den raa, nsorædlede malm
end det særdige metal.

Staten sørger for berglnæsfig hjælp og opsyn ved sine
bergembedsmænd (bergmester og geschtvorner) ^orge er

delt i 3 bergdistrikter, nemlig det østre øg vestre
sønden-fjeldske samt det nordensjeldske. ^ed denne inddeling er
hele Tromsø stist bleven stedmoderlig behandlet, idet det

nordensjeldske distrikt gaar sra røraas øg Stadt til
^ord-kap, og hele dette store selt skal bergmester og geschmørner

aarlig berejse. Det salder da nsorholdsmæssig dyrt og
nbekvemt at tilkalde bergmester til raad ved f. e^. de mange
nye sølv-, kobber^ og jernsorekomster i nordlands amt.
Tilmed er den geologiske nndersøgelse as det nordensjeldske
^korge bleven indstillet indtil videre as tilsældige grnnde.
Dell geologiske nndersøgelse er vistnok sorllemme1ig ell
viden-skabelig institution, men dell ledede dog sor Tromsø stists
vedkommende til opdagelsen as et nyt, stort værk, nemlig

Senjens nikkelværk og desnden til dell nøjere nndersøgelse
as slere ertssorekomster, hvis fremtidige skjæbne endnn ikke

kan asgjøres. Det varer rimeligvis ikke længe, inden den
geologiske nndersøgelse as Tromsø stist bliver gjenoptage^
Det er i de senere aar bragt paa bane, at det nordenfjeldske
bergdistrikt bør deles i tø, og det sker vel ogsaa, hvis
trangen til bergkyndig nndersøgelse vedbliver at stige.
Det samlede ndbytte (bruttø) as den norske bergværks^
drist var i 1840 3 millioner kr., i 1851-^65 3^ mill. kr.,
i 1866-^70 4 mill. kr., i 1871^75 5^ mill. kr. aarlig.
I det sidste femaar har værdien været mindre paa grnnd
af de daarlige tider. gavnlig har, som hosstaaende tabel
viser, udsørselen as de raa, nbearbejdede ertser astaget stærkt i
disse tider, medens derimod de værk, som har leveret metallerne
snldt færdige, ikke har indskrænket sin drist i væsentlig grad.
I de allersidste aar, nemlig i 1880 og 1881, har
berg-værksdriften hævet fig igjen ett del. udførselen af ertser
og malme var aarlig i
1871-^-75 1876 1877 1878 1879 188^1
kr. kr. kr. kr. kr. kr.
2,814,000 2,064,000 1,154,00^ 836,000 1,341,000 2,283,00^
Vogt . Norges nyttige mineraler. 3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:53:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nomineral/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free