Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
forekomster as sølvholdig blyglans; paa bitteren er
des-uden sundet sølvholdig sahlerts.
bly.
borges eneste blymalm er blyglans, som bestaar af
86 ^ bly og 14 ^ fvovl; desuden indeholder den ^lltid
noget følv, faa blyglans ofte lige saa godt kan kaldes en
sølvmalm som en blymalm. I ndlandet findes nndertiden
ogsaa hvidblyerts (bly og kulsyre) i saadau mængde, at
den er en vigtig erts. blyglansen er meget tnng (9 gange
saa tung som vandn; den^ sarve er gra^r med et lidt ^d^
ligt skjær, dens pnlver er graasort, og glansen er meget
stærk; den er llleget blød, øg den smelter
let. Den kjendes bedst derpaa, at den
meget let salder itn i retvinklede smaa^
stykker (@: den spaltes efter terningfla^
derne); den kryftalliserer ogsaa i ter-
ninger, se fig. l6. blyglans er et
temmelig almindeligt mineral; den findes
ofte fint indsprængt i gneis sammen med
svovlkis og andre kise, men da altid i ringe mængde.
Des-nden findes den bestandig i ringe mængde i alke vore
kob-ber^- og nikkelsorekomster samt i de Kongsberg^ sølvgange^
overalt, hvor den findes, er den ledsaget af zinkblende;
dette følgeskab er nbehageligt før begge parter, da man før
at faa ndvnndet metallerne maa skille de to ertser sra
hinanden.
Den mest bekjendte blysorekomst i ^orge er rnndt
omkring Drammen ved de saakaldte ,,blaabestgange^. Dette
er ermptive eller vnlkanske grønstengange, som har skaaret
sig op gjennem grnndfjeldet og de filnriske skisere og kalk-
stene. blyglansen sidder dels i selve blaabestgangene, dels
i mindre aarer og gange, som gaar nd fra blaabeftgangen
ind i sidestenen (se fig. 15); denne er i regelen kalksten og
granat. De ertsndgreninger, som gaar nd fra blaabest^
gangene, plejer altid at sølge ester skikterne eller lagene i
skiferen, fordi ertsen ved ndbrmdet havde lettest sor at trænge
Fig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
