Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
rige aarhundrede var der her en temmelig betydelig drifts
sirtserne sidder her i gabbro.
Tilsknt vil vi nøjere omtale de store sorekomster af
svovlkis og kobberkis i det Throndhjem^ske, og ved
Stavangerkanten (røraas, ^)tterøen, Meraker, Meldal,
^igsnæs øsv ). laster den mest sremtrædende erts deler
disse sorekomster sig i kobberforekomfter og i fvovlkisfore-
komster. Svovlkis bestaar as 53 ^ svovl og 47 ^ jern;
den er hovedkilden sor svovlsyrefremftillingen. ^ed ophed-
ning afgiver svovlkis først halvparten af svøvlmængden søm
ren svovl, senere brænder resten bort som svovlsyrling (som
ved svovlstikker); tilbage bliver jerno^yd eller jernrust, som
dog holder saa meget svovl, at man ikke kan udvinde godt
jern deraf. kæften al svovlkis, som man hos os har
nd-vnndet, er udskibet til udlandets, foruemmelig Englands
fvovlsyresabrikker. Knn ved Stavangers og fysakers ke^
miske fabrikker og ved ferens kromfabrik er der her i lan-
det brngt svovlkis. Man regner, at svovlkis maa holde
mindst 40 ^ svovl, sor at det kan lønne sig at ndskibe
den ; de bedste svøvlkisgrnber leverer kis med næsten 45 ^
svovl @: 84 ^ svovlkis eller knn 16 iblandinger as
kvarts, glimmer osv. Svovlkisen er næsten ved alle fore^
komster noget kobberholdig; der maa mindst være 2 ^
kobber, sor at man med sordel kan ndvinde dette. ^r der
mere kobber, faar ertsen stort værd baade som kobbermalm
og som svovlmalm. Kobberet sra alle disse sorekomster er
nsædvanlig godt, da malmen aldrig indeholder arsen,
anti-mon eller vismuth^
De Throndhjem ^ske og Stavangerske kismasser ligger
ofteft i glinfende lerskisere ^mellemting mellem almindelig
lerskiser og glimmerskiser), sjeldnere i gneis; ved flere
grn-ber er det desuden paavist, at der er en eruptiv eller
vul-^kansk bergart lige i nærheden. Denne er ofteft en egen
flags gabbro, nemlig saussuritgabbro. Forekomsterne kan
betegnes som ,,ertslinealer^ @: lange i en retning, smale
i den anden og tykke eller mægtige i den tredie. Snart
ligger denne lineal nogenlunde vandret (f. e^. forekomsterne
ved røraas), snart staar den mere paa ende (s. e^. ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
