- Project Runeberg -  Norges nyttige mineraler og bergarter, deres kjendetegn, forekomstmaade, brug og drivværdighed /
80

(1882) [MARC] [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80

har altid været bekjendt for fin godhed, og af den grund
vil det vel altid være nnndværligt. ^rnnden til at
vore fleste jernværk er nedlagte, maa for en del føges i, at
de arbejdede paa en tungvindt øg gammeldags maade, idet
masovnen oftest laa meget langt fra grnben, og idet man
ikke indførte de nye, brændbefparende ovne. Desndelt
keøerede grnberne ofte altfor fattig malm (ofte med
knn 35 ^ jern), og de værk, som blev nedlagte as
denne grnnd, vil aldrig knnne hæve sig igjen. Det
har været et stridsspørgsmaal, om træknl-masovne i
læng-den kan konknrrere med kokes-masovne; dette spørgsmaal
maa besvares med ja, idet der nemlig endnn er nogle
masovne i Tyskland og Østerrige, som drives med træknl.
Det med kokes smeltede jern og staal er billigere, men ikke
saa godt som det med træknl smeltede.

rorge har mange jernsorekomster ; det er kun skaden
at de fkefte er saa sntaa. De fleste grnber laa i sin tid

ved Arendal, Kragerø øg Drammen; i den senere tid har
man fnndet mange, store jernsorekomster i nordlands amt,
faa det mnligens kan hænde, at de sleste jerngrnber i
frem-tiden kommer til at ligge der.
Magne^jern er et meget ndbl:edt mineral; i mindre
mængder findes det illdsprængt i næsten alle bergarter, melt
i regelen saa sparsomt, at der ikke kan være tale oin nogen

drift paa det. ravnlig i gneis findes magnetjern ofte
som smaa, nreg^lmæssige klnmper, som gjerne ligger i kvarts.

Iernglans eller rødjernsten er sjeldnere.
^øre mest bekjendte sorekomster er sølgende:
De Arendal^ske sorekomster^), hvor magnetjernet
findes i en egen bergart, som ester det mest fremtrædende
mineral enten kaldes ,, granatberg ^ eller ,,angitberg^. Denne
bergart bestaar fornemmelig af rød eller gnl granat øg as
,,kokkolith^, et mørkgrønt angitmineral, som gjerne findes
som smaa korn eller gryn; videre sindes epidot (vakker grøn),

nøjagtig beskrivelse findel i. Iernsorekomsterne ved Arendal,
colberg og Kragerø as Th. Kjerulf og T. ^ahll. mag.
for naiurv. 1861.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:53:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nomineral/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free