Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
smeltede granit, dels satte de sig af i den skiser, som stødte
lige op til graniten, og dels trængte de sig længere ind i
skiferne. grnberne ligger derfor nn dels i skiferbrndftykker,
som rundt om er omgivne af granit, dels ligger dc lige
paa grænsen af graniten og de filnriske skisere, se fig. 27,
profil fra rarvernd grnbe ved Drammen, og endelig
lig-ger de ogsaa helt inde i skiser. jerndampene, som
rimeligvis var ledsagede af overhedede vanddampe, trængte
sig frem, blev skiseren stærkt sorandret eller metamorficeret;
det almindelige var, at skiseren gik over til granat;
nnder-tiden gik den ogsaa over til hornblende. overalt er
magnetjernet eller jernglansen ved disse forekomster meget
førnrenet med svovlkis og kobberkis, og tilmed findes der
altid en mængde granat og hornbkende sammen med jernet,
saa at jernmalmen baade er nren og fattig; af disse grnnde
anser jeg det for nmnligt, at nogen af disse sorekomster
i sremtiden kan drives med held. I tidligere dage lene-
rede grnberne i Skrejfjeldet malm til ^idsvolds og
Fej-ring jernværk samt til flere værk ved Mjøsen; grnberne her
blev indstillede ømtrent i 1820. gruberne ved Drammen,
søm leverede malm til flere jernværk paa Drammens- øg
jernkanten, senest til s^idsfos jernværk, blev drevne helt
til 1870. I begge felter er der en ntallighed as grubehul.
^aa enkelte steder sorte graniten med sig kobberdampe
istedenfor jerndampe, saaledes f. e^. ved bnttedalen i ^ier,
hvor der før har været en købbergrnbe, søm man i 1881
holdt paa at tage ,op igjen.
^fte findes magnetjern og jernglans i større mængder
liggende i gneisen, f. e^. ved Aarhus øg Søfdestad i
ris-sedal, Thelemarken, hvor mægtigheden as den temmelig rige,
lnen fosforholdige malm er 3 m. og malmlejets længde
420 m. ^ rordlands amt skal være meget rigt paa jern-
lejesteder; saaledes findes ved ræver hougen ved skjær-
stadfjorden pr. bodø meget ftøre jernglansforekømster, søm
dog paa grund af en temmelig ftør, om end højst ujevn
føsforgehalt (ca. 0,20 ^ i malmen) nu ligger ube^
nyttede. Ifølge ^n beregning af A. ^ornelins-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
