Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
nikkelsmeltning, slnsspath som et ,, flusmiddel^ @; som et
middel til at gjøre en kvartsslag letsmeltelig. Tnngspath
brnges deruden som farve (perlnanenthvidt1, videre til
for-falskning af mange stoffe (mel, sukker osv.), som sælges
ester vægt, da tungspath er meget tung. begge to er
haar-dere end kalkspath, blødere end apatit. Tungspath har al-
mindelig glasglans, slnsspath en ejendommelig sngtig glas-
glans. Som navnene ndsiger, lader baade flnsfp^th og
tnngspath sig let spalte op i smaastykker. ^ bed ^æskestad,
^lledalen paa bister findes en tnngspathgrnbe^ som blev
drevet i 1881; resnltatet er mig nbekjendt. ^ Flnsspath
solgtes i 1 875 i England sor 9 kr., tnngspath sor 1 6 kr. pr. ton.
grafit (eller blvantsten) bestaar as rent knlstof,
men kan dog ikke brænde font almindelige kul. Den er
graa af farve og saa blød, at den kan skrive paa papir
(som blyant); heri ligner den molybdænglans (se side 79).
Den kan let sorveksles med alunskifer; med denne kan man
dog ikke fkrive saa godt. Da grafit næsten aldrig findes
fnldftændig ren, maa den for at forarbejde^ videre først
males øg slemmes. Den gøde og fine grafit brnges til bly^
anter, den simplere brnges sammen med ler til smeltedigler
(Pasfauerdigler1, til smorecylindere til maskiner osv. grafit
findes knn sjelden i meget store mængder; de Faber ske bly-
anter maa endog hente sit grafitmaterial fra Sibirien.
I rorge findes grafit ofte indfprængt i gneis (f. e^. i
nær-heden af Tvedestrand, her nndertiden i større klnmper). I vin-
teren 1881^82 drives der as et svensk kompagni med
aktie-kapitak 600,000 1,200,000 kr. grubedrist med 20 mand
paa et grafitleje i ^s syd sor røraas. Isølge T. Dahll^)
findes der i Finmarken paa mange steder mægtige øg tem-
melig rene grafitlag, f. e^. ved Aksøjavre i beskades to lag,
hvert paa 2 nt. ^rafiten^ er næsten jordagtig, er dog un-
dertideu sorureuet med smaa kvarts^ og skiserlag. T. Dahlk
auser grafitlagene i Finmarken for at være forandrede
(metamorfoserede) stenkullag. ^ I den store skiserformation i
^m Finmarkens geologi. Kristiania videnskabsselsk. sorh. 1867.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>