Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
^ardangervidden og i Finmarken. ^aa de geologiske
rektangel-karter er den afsat med graabrun sarve (etage 2).
Til møllesten plejer man at vælge glimmerskiser^
søm indeholder indfprængt regelmæssig og i store mængder
et haardt mineral, sorttemmelig granat; saadan ,,tytsten^ finder
man i ftore mængder i Selbutrakten i det Throndhjems^
Fra eidsborg i Thelemarken er der i de senere aar bleven
udført omkring 200,000 stykker brynesten om aaret.
K^steu^
som bestaar as knlsnr kalk eller kalkspath, har en meget stor
anvendelse, da man brænder kalk og cement as den. For
at den skal være skikket til kalkbrænding, niaa den ikke holde
sor meget magnesia eller talk (dolomithspoth); andre
sor-urenillger skader ikke saa meget som denne, uaar de tkke er
tilstede i rigtig store mængder. For at kunne bruges til
cementbrænding, maa kalkstenen være blandet med ler @;
med kiselsyre eller kvarts og lerjord. I den filnriske
sormation vaa østlandet findes der paa mange steder kalk^
stenslag; de vigtigste er den saakaldte nedre orthocerkalk ^i
etage 31 paa 3 tn.s mægtighed; kalksandstenen si etage 51 paa
omtrent nt., koraltolken (etage 6 og 7) paa omtrent 40
m. og endelig øvre orthocerkalk (i etage 81 paa 6 m.s
mægtighed; de to store kalklag i etage 5, 6 og 7 er noget
forurenede med skiferpartier. udbredelsen af de enkelte
etager og kalklag kall sees as de geologiske rektangelkarter.
^ redre orthocerkalk sra ladegaardsøen holder isølge
ana-lyse as prof. Th. Kjerulf^) 11 ^ kiselsyre, 6 ^ lerjord,
3 ^ kulsur magnesia og ^ kulsur kalk; den kan
saa-ledes rimeligvis brnge^ til cementbrænding. Kalksandsten
har ell meg^t vekslende sammensætning vaa de sorskjellige
steder; hvor den knn indeholder lidet sand eller kiselsyre
(f. e^. ved Mjøndalen, Dramlnen-randsfjordsbanen), brnges
den til kalkbrænding. Den er rimeligvis ooeralt for fattig
paa lerjord til at knnne dn til cementbrænding De flefte
kalkbrænderier arbejder vaa det omtrent 6 m. mægtige lag
^ se ^otytekn. tid^skrist. 1857^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
